Elever utilfredse med økologisk landbrugs-uddannelse

ØKOLOGI – Eleverne på landets eneste økologiske landbrugsskole vil have en helt ny uddannelse. De er utilfredse med, at det meste af skoleforløbet tager sigte på at uddanne eleverne til det konventionelle landbrug. Uddannelsen skal laves helt om, siger Hester Callaghan.

Hester Callaghan og de øvrige elever på landets eneste økologiske landbrugsskole er utilfredse med, at de lærer for lidt om økologi og alt for meget om konventionelt landbrug.

Eleverne på landets eneste økologiske landbrugsskole er utilfredse med undervisningen og uddannelsen i det hele taget. Ikke fordi de er utilfredse med lærerne eller skolen, der ligger i smukke omgivelser ved Kalø på Djursland. Utilfredsheden skyldes, at de skal lære alt for meget om sprøjteteknik og andre færdigheder, som specifikt er målrettet det konventionelle stor-landbrug.

Til gengæld savner de undervisning og viden om, hvordan man opbygger og vedligeholder jordens frugtbarhed, mere specialiseret undervisning i økologiske og biologiske sammenhænge, for slet ikke at tale om basal viden om grønsagsproduktion og fjerkræ, alternative salgskanaler, gårdbutikker, lokal afsætning med videre.

Alt sammen noget, som er yderst relevant, hvis man skal drive et økologisk landbrug, men som er stort set ikke-eksisterende i de nuværende undervisningsplaner.

- For eksempel skal vi bruge 80 timer på at få et sprøjtecertifikat som bevis på, at vi kan anvende sprøjtegift. Det er helt skudt langt over målet, mener Hester Callaghan, som har gennemgået grundforløbet på 20 uger og nu skal ud i praktik i 13 måneder, før hun skal tilbage på skolen.

Samme bekendtgørelse
Mange elever føler sig ladt i stikken og dårligt rustet til at at varetage arbejdet på et økologisk landbrug, siger hun.

- Vores uddannelse på den økologiske landbrugsskole er begrænset af den samme bekendtgørelse, som bestemmer undervisningen på alle landbrugsskoler. Økologi er kun marginalt repræsenteret igennem Landbrug & Fødevarer. Det betyder, at langt størsteparten af de ting, vi skal lære, er målrettet det konventionelle landbrugserhverv. Derfor føler vi også dårligt klædt på til de udfordringer, det kræver at passe et økologisk landbrug, siger Hester Callaghan.

- Vores mål er jo ikke at drive en stor konventionel landbrugsbedrift, og vi mener heller ikke, det er den retning, landbruget skal bevæge sig i. Hvis politikerne vil have mere økologi og et mere innovativt økologisk landbrug, så er det på høje tid, at vi får en innovativ økologisk landbrugsuddannelse, der er skruet ordentlig sammen.

Forstanderen: Jeg støtter dem fuldt ud
Forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole, Kim Quist kan godt forstå elevernes frustration. Deres pointer lyder som sød musik i hans ører.

- Jeg støtter dem fuldt ud. De har ret i deres kritikpunkter, men vi er bundet af bekendtgørelsen, som gælder alle landbrugsskoler i Danmark. Jeg har selv forsøgt at gøre noget ved problemerne i flere år, og jeg tror, at der måske er ved at være en vis lydhørhed, siger Kim Quist.

- Økologi som produktionsform er fundamentalt anderledes end den konventionelle. Derfor skal de elementer, vi prioriterer i uddannelsen, naturligvis også være fundamentalt anderledes, pointerer han.

Speciale kan blive løftestang
Forstanderen mener, at det i første omgang er vigtigt at få lagt et rent økologisk speciale ind i uddannelsen.

- Det kunne så måske være løftestang for, at vi i løbet af et par år kunne få en ren økologisk landbrugsuddannelse, som helt og holdent tager sigte på at uddanne de landmænd, der skal udvikle og drive det økologiske landbrug i fremtiden.

Kim Quist efterlyser også undervisning i alternative ejer- og organisationsformer, afsætningskanaler, helhedstænkning med videre, hvis det økologiske landbrug skal have mere luft under vingerne.

- Kun på den måde kan vi bryde med den skævvridning af strukturen i landbruget, hvor jorden efterhånden er koncentreret på få hænder. Vi er nødt til at tænke nyt. I dag kan man lave bulkvarer mange andre steder. I Danmark skal vi satse på grøn omstilling med produktion af højværdi-produkter, lokal afsætning og en produktion med respekt for naturen, mener Kim Quist.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: