Ægproducenter skal tilbage på skolebænken

En befriet burhøne, som nu befinder sig hos Lina Lind Christensen. Hendes billeder dokumenterer hvor kummerlige forhold, burhøns i de såkaldt 'berigende bure' lever under i 2014.

KOMMENTAR  – Ægproducenterne bør tilbage på skolebænken, ikke Dan Jørgensen, skriver Finn Jensen og Tanja Pedersen fra Dansk Fjerkræforum og burhønsebefrieren Lina Lind Christensen fra Næsby Hønseri.

Fødevareminister Dan Jørgensen er blevet kaldt i samråd om dansk ægproduktion af Venstres Erling Bonnesen. Det sker på baggrund af en artikel i tidsskriftet ”Effektivt Landbrug” med titlen ”Fjerkræfolk vil have fødevareministeren tilbage på skolebænken”, der er meget kritisk over for fødevareministerens forslag om, at detailhandlen i højere grad bør fravælge salg af buræg, som Irma og Kvickly allerede har gjort.

Men rettelig er det erhvervsavlerne, der bør tilbage på skolebænken.

Artiklen er nemlig fuld af fejl og forkerte antagelser, og den er slet ikke opdateret med den nyeste viden på området. Eksempelvis hævdes det i artiklen, at dødeligheden er lavest blandt burhøns og størst blandt økologiske/fritgående høns, og det bruges så til at fremhæve burægproduktion som en dyrevelfærdsmæssigt fordelagtig produktionsform.

Men udenlandsk forskning viser, at der ikke nødvendigvis er en større dødelighed blandt fritgående høns. Det er en udbredt misforståelse, at den højere dødelighed i økologiske besætninger skyldes, at de er fritgående, og det fremhæves ofte af burægproducenter, men adskillige videnskabelige undersøgelser viser, at den højere dødelighed i fritgående produktion IKKE kan henføres til, at de er fritgående(!).

Hvis tallene renses for alle andre faktorer, så der kun kigges på forskel mellem høns i bure og fritgående høns, er der INGEN forskel, når det drejer sig om dødelighed. Med god praksis kan der opnås lav dødelighed også for fritgående høns, og det er her, erhvervsavlerne bør tilbage på skolebænken og lære, hvordan man holder fritgående høns og samtidig opnår en lav dødelighed.

Dødelighed blandt fritgående contra burhøns
Det er sværere og kræver mere af landmanden at opnå lav dødelighed blandt fritgående høns end burhøns, men var det ikke netop her, at danske landmænd burde vise, at de er fremsynede og visionære i stedet for at fortsætte med fortidens bure? Det er også vigtigt, at den rigtige hønetype bruges. Hvis landmanden tager en hønetype, der er fremavlet til at sidde i bur og i stedet lader den være fritgående, så vil der ganske rigtigt være større dødelighed for hønerne. Men det omvendte gør sig skam også gældende! F.eks har den danske Skalborghøne fem gange højere dødelighed, hvis den holdes i bure, end hvis den er fritgående!

Lad os en gang for alle slå fast. Dødelighed blandt ægproducerende høner har ikke noget at gøre med, om de er i bure eller er fritgående. Det er i langt højere grad hønetypen og den praksis, landmanden har, der er bestemmende for dødeligheden. Med god praksis kan der sagtens opnås en lav dødelighed hos fritgående høns.

Dyrevelfærd
Erhvervsavlerne fremhæver også de berigede bure som et stort fremskridt, men heller ikke her er udenlandske forskere enige. Knoglestrukturen blandt fritgående høns er ikke overraskende langt bedre end hos burhøns og på en hel række parametre, der tages som udtryk for høj dyrevelfærd – såsom basken med vingerne, udstrækning af kroppen og tilbøjelighed til støvbadning – er de fritgående langt mere aktive end burhønsene, også dem i de berigede bure. Der er derfor ingen tvivl om at dyrevelfærden er højere blandt fritgående høns, det kan enhver, der har set burhøns blive sluppet fri, skrive under på. De falder ikke om på stribe af at få et nyt liv som fritgående.

Tværtimod blomstrer de op, trives og får fjer på kroppen igen.

På en parameter har erhvervsavlerne dog ret. Der kræves mere foder til fritgående høns end til burhøns, netop fordi de fritgående er mere aktive og har bedre mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, men skal et mindre foderforbrug berettige dårlig dyrevelfærd? Så var det måske bedre at få kunstige æg udelukkende fremstillet fra planter. Det ville kræve langt færre ressourcer at producere, og så ville det heller ikke udsætte høns for unødige lidelser i bure.

Vil man have æg fra høns, er det bedste uden tvivl selv at holde høns. Så får man friske æg fra frie høns, og man har selv haft indflydelse på deres pasning og velfærd. Kan man ikke det, så køb i stedet æggene fra små hønsehold hos naboen, kollegaen eller ved stalddørssalg. Det eneste acceptable alternativ er økologiske æg. Disse høner har det rimeligt, men stop med æg fra burhøns og stop med at give indtryk af, at burhøns har det godt. Det har de ikke.

Finn Jensen og Tanja Pedersen
Dansk Fjerkræ Forum

http://fjerkrae.dk

Lina Lind Christensen
Næsby Hønseri

https://www.facebook.com/pages/N%C3%A6sby-H%C3%B8nseri/269310546426242

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: