WTO-aftale om global handel på plads

Indien kom igennem med sit krav om at kunne subsidiere mad. Foto: CC OneEithteen via flickr

WTO – Indien fik lørdag gennemtrumfet sin holdning i den globale handelsaftale i WTO og kan fortsat subsidiere mad til fordel for fattige.

Dermed er der for første gang i WTO’s historie faktisk indgået en global aftale, der formodes at lette handel og skabe velstand alle vegne. The International Chamber of Commerce anslår, at varehandel bliver 10-15 procent billigere, skriver Financial Times.

Korrekt implementeret kan den nye aftale skabe 21 millioner nye job, mener en amerikansk researchorganisation citeret flere steder. Det forlyder ikke, hvordan tallet er beregnet. Mest af alt handler aftalen om at lade varehandel flyde lettere.

Alverdens ledere hylder aftalen, der formodes at skabe omsætning i handel for yderligere en billion dollars. EU’s handelskommissær udtalte, at aftalen ‘redder WTO fra ligegyldighedens mørke,’ skriver Economic Times.

Bali-aftalen
Essensen af Bali-aftalen er, at barrierer imod handel reduceres, produkter fra fattige lande får lettere adgang til rige markeder, og udviklingslande kan sikre deres befolkning mad gennem intervention uden straf fra verdenssamfundet.

Aftalen sænker ikke toldmure, fastslår BBC.

På godt dansk kan man kalde ‘barrierer’ for korruption, slendrian og bureaukrati.

De rige lande har således lovet at hjælpe andre med at effektivisere prodedurer. Nogle mener, at barrierer koster mere end told og afgifter for fri og profitabel handel. Det vil dog tage adskillige år, før praktiske reformer er gennemført.

Konflikten drejede sig om Indiens politiske beslutning om at ville skaffe billig mad til sine legioner af sultne og underernærede borgere. Nu er man enige om en fire års dispensation, hvor alle WTO-lande lover ikke at klage over andres madprogrammer, selv om de bryder subsidiereglerne.

Toldregler og legitime interesser
I 12 år har verdens nationer diskutere lettelser indenfor toldregler (Doha-runden), men alt strander på medlemmernes forskellige legitime interesse, som de ønsker at beskytte af økonomiske og beskæftigelsesmæssige grunde.

Handesaftaler har voldsom indflydelse i lokalsamfund. Åbnes for eksempel for import af landbrugsprodukter fra EU, vælter økonomien i tusindvis af småbrug i et fattigt land, selv om det måske skaffer befolkningen lidt billigere mad på nationalt plan.

Og de stridende lande er bestemt ikke hævet over dobbeltmoral. For eksempel har USA massiv offentlig støtte til sit landbrug, men kæmpede hårdt imod Indiens forsøg på permanent at sikre store lagre af mad til sin befolkning. Uenigheden mellem de to lande og deres allierede truede til det sidste Bali-aftalen.

Sidste barriere
I sidste ende afhang aftalen af en 53-år gammel konflikt. Cuba, Nicaragua og Bolivia havde fået indført i teksten, at USAs handelsblokade mod Cuba skulle bringes til ophør. Det krav var fuldstændig uspiseligt for USA og truede med at vælte hele korthuset.

Cubanerne valgte i sidste øjeblik at undlade at bruge sit veto imod Bali-aftalen efter først at have udvandret, skriver CBC. Reuters skriver, at USA og Cuba fandt en indtil nu ukendt kompromistekst, der stiller Havana tilfreds. FN har fordømt USA’s blokade 22 gange.

WTO lever
WTO blev skabt som en organisation i 1995, der blev kaldt et sidestykke til FN’s Sikkerhedsråd – blot indenfor økonomiske og finansielle spørgsmål. Siden har den ikke opnået meget som helst.

Den aktuelle aftale er ikke afslutningen på den endeløse og fastlåste Doha-runde om told. Bali-aftalen er dog en begyndelse på noget langt vanskeligere.

Men ret skal være ret, når nu WTO aldrig før har givet verden en aftale. Handelsministrene fra alverdens lande kaldte deres bedrift “historisk,” som skrevet i den pakistanske avis Dawn. Generaldirektør Roberto Azevedo mente, at han/de havde lagt verden ind i WTO (igen).

WTO har 159 medlemmer, og når Yemens parlament ratificerer medlemsskabet et land mere.

Om WTO overhovedet har relevans i fremtiden udestår stadig, fordi verdens stærke økonomier er godt i gang med at indgå regionale aftaler, som går udenom flertallet af lande og især de fattige. USA har et TPP-initiativ for 12 lande omkring Stillehavet og samtidig et med EU (TTIP) over Atlanterhavet.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: