Vi læser digitale aviser som aldrig før

De trykte medier taber terræn. Digital avislæsning vokser, også i ferier og weekender, hvor der ellers skulle være god tid til en papiravis.

Læserne er ved at vænne sig til digitale medier som OrganicToday.dk. Mange dropper papiret og læser i stedet på iPad.

Danskerne læser digitale aviser som aldrig før, konkluderer virksomheden Visiolink, der bl.a. beskæftiger sig med betalende avisabonnenters læsevaner på digitale platforme som e-paper, tablets og smartphones.

- Alle aviser oplever fremgang, men der er selvfølgelig udsving fra avis til avis, siger Jens Funder Berg, Visiolinks administrerende direktør, til Berlingske Nyhedsbureau skriver Business.

Han henviser til en ny undersøgelse, hvor mere end 95 procent af landets aviser indgår.

iPad  vænner også til digital læsning

Danskernes avisvaner er under forandring. Udbredelsen af Ipad er en væsentlig faktor. Den vænner læserne til at bruge den digitale udgave, enten som et supplement til papiravisen eller som et rent elektronisk abonnement, siger han.

Visiolink kan via trafikken på virksomhedens servere se, hvornår danskerne læser avis digitalt. Avishusene selv troede engang, at folk ville læse digitalt til hverdag, og i weekenden ville abonnenterne så sidde i ro og mag med avissiderne ved morgenbordet.

- Men vi kan se, at vores servere peaker i weekenden, helt præcist lørdag formiddag, siger Jens Funder Berg.

En lidt overraskende trend er, at den digitale avislæsning ryger i vejret, når danskerne holder ferie. I efterårsferien er digital avislæsning steget med mellem 10 og 20 procent.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: