Økologer inviterer til Sofari

ØKOLOGI – Ti økologiske svineproducenter inviterer til den årlige Sofari i dag søndag fra klokken 11 til 15.

Ti økologiske landmænd inviterer til sofari søndag fra klokken 11 til 15.

Ti økologiske svineproducenter inviterer i dag forbrugerne på gårdbesøg til den årlige sofari. Arrangementet begynder klokken 11 her i formiddag og slutter klokken 15. 

Her bliver der mulighed for at opleve de økologiske grise boltre sig på marken.

- Vi inviterer folk med ud i marken, fordi vi rigtig gerne vil give almindelige danskere et indblik i øko-grisenes liv, siger Randi Vinfeldt, som er økologisk svineproducent og medkoordinator af Sofari.

- Økologisk svinekød koster mere end almindeligt svinekød, og det er der en god grund til. Den økologiske gris har nemlig helt andre forhold end en almindelig gris. Det vil vi rigtig gerne vise forbrugerne. De skal have mulighed for at se, hvad de får for pengene, siger hun.

Salget stiger
Danske forbrugere lægger i stigende grad Ø-mærket svinekød i indkøbskurven. Fra 2014 til 2015 steg salget af økologisk svinekød med hele 21 procent ifølge tal fra Danmarks Statistik. Randi Vinfeldt  håber, at arrangementet kan være med til at give salget endnu et skub i den rigtige retning.

Du kan læse mere om aktiviteterne på de enkelte gårde og se, hvor den nærmeste er på:  www.sofari.dk.

De har åbent hus

  • Sjælland: Randi Vinfeldt, Fævejen 1, Østrup, 4350 Ugerløse
  • Lolland: Susanne Hovmand-Simonsen, Knuthenlundvej 7B, 4952 Stokkemarke
  • Fyn: Dorte Daugaard, Rynkeby Hestehave 52, 5300 Kerteminde
  • Fyn: Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen, Nygaardsvej 12, 5683 Haarby
  • Nordjylland: Preben Drastrup, Hvalpsundvej 16, Holmager, 9240 Nibe
  • Midtjylland: Bertel Hestbjerg, Torstedvej 86, 6980 Tim
  • Midtjylland: Erik Nielsen, Keldsgårdvej 8, Linå, 7451 Sunds,
  • Midtjylland: Tine og Jan Thybo, Boesvej 11, 8660 Skanderborg
  • Sydjylland: Brian Holm, Ulvehøjvej 1, Lindknud, 6650 Brørup
  • Sydjylland: Rud Mikael Bruun, Favrskovvej 60, 6670 Holsted

Fakta om økologiske grise

  • En økologisk so skal bo i en hytte på en mark, når den føder sine unger – de små grise.
  • På marken kan dyrene rode i jorden og bade i mudder på naturlig grisemanér.
  • Slagtesvin har ekstra god plads, strøelse og altid adgang til udeareal i form af en løbegård.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: