Mobil grisestald kan løse miljøproblem

ØKOLOGI – Mobile stalde til grise kan forbedre dyrevelfærd og samtidig forhindre udvaskning af næringsstoffer fra gødningen på jorden.

Mobilt staldsystem skal forbedre dyrevelfærd og miljøforhold.

Et helt nyt nordjysk staldsystem forbedrer velfærden for økologiske slagtesvin og løser samtidig miljøproblem med gødningen.

Ideen kommer fra landmanden Hans Henrik Thomsens, som de seneste tre år har arbejdet på at designe og bygge det nye staldsystem, hvor der er plads til 150 økologiske slagtesvin.

- Det enormt fedt, at det ser ud til at blive en succes, siger han til DR Nyheder.

Stalden er monteret på larvefødder. Dermed kan den nemt flyttes henover marken.

Indhegning på larvefødder
Den nordjyske landmand flytter stald og indhegning tre gange om dagen, hvor han kører den 12 meter frem ad gangen.

På den måde får grisene også rørt sig. Det giver dem sund aktivitet.

Med det nye mobile staldsystem har Hans Henrik Thomsen løst en af de store udfordringer ved at ved at holde grise på friland: Hvis de bliver lukket ud i en almindelig indhegning vil de nemlig let kunne forurene jorden.

- Miljømæssigt så var det en fare,fordi grise har den tendens, at de skider i et hjørne hver gang, siger han. Men ved at flytte stalden hele tiden, bliver marken jævnt gødet. Det er det unikke, fortæller Hans Henrik Thomsen til DR.

Aarhus Universitet skal nu indsamle dokumentation for effekten af den mobile svinestald

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: