Lort bliver til lys på Axelborg

LANDBRUG -Landbruget kan være med til at gøre Danmark fossilfrit, siger landbruget.

Halm fra markerne bliver brændt af i kraftvarmeværker og halmfyr. Kun en lille del bliver brugt til strøelse til dyrene. Foto: Gustav Bech

Under overskriften »Lort til lys« holder Landbrug & Fødevarer åbent på Axeltorv for at fortælle alle interesserede om de positive ting, landbruget kan gøre for miljøet på energisiden.

Det sker i morgen under Københavns kulturnat.

- Vi vil gerne fortælle københavnerne og kulturnat-gæsterne, hvordan vi i landbrug og fødevareerhvervet kan bidrage til at gøre samfundet fossilfrit, siger Anders Søgaard, afdelingschef for kommunikation i L&F til LandbrugsAvisen.

På Axeltorv kan de besøgende gå på opdagelse i udstillingscontainere og -stande og se historien om, hvordan landbruget bidrager positivt til Danmarks energiforsyning. Man kan se og læse om biogas fra gylle, andengenrations bioethanol, olie fra raps, varme fra halm, varmegenindvinding fra stalde og meget mere.

Konkurrence og miniballer
L&F engagerer også gæsterne med en konkurrence om gavekort til Coop, hvor det gælder om at svare rigtigt på spørgsmål om landbrugets bidrag til energiforsyningen.

Samtidig har de mulighed for at få en minihalmballe med hjem fra to ballepressere på torvet med påskriften »bioenergi fra danske landmænd.«

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: