Kun hver femte ved hvad biodiversitet er
BIODIVERSITET – Dyr og planter forsvinder med en hastighed, som ikke er set siden dinosaurenes udryddelse. Alligevel er det kun hver femte dansker, der ved, hvad biodiversitet betyder.
Rasmus Ejrnæs: Vi mennesker bilder os ind, at naturen er nyttig, men i virkeligheden er det kun en lille håndfuld arter, som er nyttige – arter, som ikke er truet. Alle de truede arter er vi nødt til at beskytte ved at give dem plads uden at forvente at få noget igen. Foto: Maria Randima
Naturen er trængt i defensiven. Dyr og planter forsvinder med en hastighed, som ikke er set siden dinosaurenes udryddelse, og forskerne taler om den 6. massuddøen.
Alligevel er det kun hver femte dansker, der ved, hvad biodiversitet betyder. Det er markant færre end i resten af EU. Her ved et gennemsnit på 44 procent af befolkningen, hvad ordet dækker.
Onsdag og torsdag samler Aarhus Universitet mere end 300 deltagere til et stort symposium om biodiversitet og naturforvaltning. Her mødes førende forskere, fagfolk og beslutningstagere for at diskutere ny viden og aktuelle problemstillinger på området.
Forskerne er enige om, at mennesket er den helt store synder, når det handler om naturens mangfoldighed. Det er ene og alene vores skyld, at flere og flere plante-, dyre-, og svampearter forsvinder. Når vi dyrker landbrug og planter skove, giver vi ikke plads til, at naturen kan udfolde sig. Derfor uddør arterne i dag 100 – 1.000 gange hurtigere end normalt.
En etisk forpligtelse
Der mangler videnskabelig evidens for, at tabet af biodiversitet truer menneskets overlevelse, men det er ifølge Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, ikke grund nok til blot at lade stå til.
Vi har som en del af naturen en etisk forpligtelse til at passe på den, mener han.
- Vi er nødt til at se på det grundlæggende forhold, at vi har fået livet i gave, og det fører nogle etiske forpligtelser med sig. Naturen var her længe før os, og vi er sat i verden som en del af den. Derfor bør vi tænke os godt om, før vi fortrænger de andre beboere på jorden og overveje, om det ikke var mere meningsfuldt at finde måder at være her sammen på, siger Rasmus Ejrnæs.
Vi er nødt til at skabe plads
I Danmark er næsten alle arealer disponeret til andre primære formål end vild natur. Selv skovene, overdrevene, moserne og hederne, som vi tænker på som natur, er beliggende i landzone og er grundlæggende reguleret og indrettet til landbrug og skovbrug.
Hvis vi vil skabe mere biodiversitet, er vi derfor nødt til at skabe plads til det, mener Rasmus Ejrnæs.
- Vi mennesker bilder os ind, at naturen er nyttig, men i virkeligheden er det kun en lille håndfuld arter, som er nyttige – arter, som ikke er truet. Alle de truede arter er vi nødt til at beskytte ved at give dem plads uden at forvente at få noget igen, siger han.
