Hver femte svensker vil købe mere øko-mad

SVERIGE – Hver femte forbruger vil købe mere økologisk KRAV-mærket mad.

Svenske forbrugere har fået appetit efter mere øko-mad.

Det viser en Sifo-undersøgelse foretaget for KRAV, den svenske økologiske kontrolorganisation. Mærket er kendt af ikke mindre end 98 procent af de svenske forbrugere.

Det viser styrken i vores brand. Det er fantastisk inspirerende og et vigtigt signal til alle butikker og virksomheder, som sælger eller producerer KRAV-certificerede produkter, siger Katarina Wolf, som er markedschef i KRAV.

Svenske forbrugere forbinder i stigende omfang KRAV-mærket med god smag og fairnes.

Fairness og god smag

Ifølge hende viser undersøgelsen også, at forbrugernes opfattelse af KRAV har ændret sig og er blevet bredere.

Hvor mærket tidligere blev forbundet med miljø og natur, kobles mærket nu i højere grad sammen med god smag, fairness og ikke-industriel produktion.

- Det er fint, at forbrugerne opfatter KRAV-mærkets bredde, eftersom bredden netop er vores styrke. Ingen anden økologiske mærkningsordning i Sverige går ligeså langt som os,  når det gælder dyrevelfærd, mindsket klimapåvirkning og socialt ansvar, siger Katarina Wolf.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER:

  • Søg efter relaterede artikler. Anvend søgefunktioen nederst i venstre hjørne og indtast dit søgeord.