Hvem varetager dansk landbrugs interesser?

KOMMENTAR – Større svineproduktion er næppe i danske landmænds interesse. Det er heller ikke vejen frem for at sikre dansk økonomi. Hvis produktionen af slagtesvin øges i Danmark med 10 procent, vil det højst betyde et plus for nationalproduktet på ca. 0,8 promille og 1.200 nye job, skriver økonomiprofessor Søren Kjeldsen-Kragh.

Af Søren Kjeldsen-Kragh,  økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

Dansk landbrug har nu snart i mange år været i modvind i den offentlige debat. Der er desværre ikke udsigt til, at denne konfrontation mellem erhverv og samfund bliver mindre fremover. Denne konfrontation er dybt skadelig for erhvervet. Spørgsmålet er om interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, som burde varetage erhvervets interesser, svigter deres opgave. Man varetager ikke et erhvervs interesser ved at fremkomme med primitive argumenter, som oven i købet er forkerte.

Så sent som den 27. februar argumenterer direktør Søren Gade i Politiken for en udvidelse af svineproduktionen. Han bruger de sædvanlige påstande. En øgning af svineproduktionen er nødvendig for at bidrage til at brødføde ekstra 3 mio. mennesker på jorden i 2050. Desuden skulle dansk landbrug være et helt centralt erhverv, som beskæftiger 183.000 og eksporterer for 148 mia. kr. Der er slet ikke hold i disse tal, jævnfør senere.

Landbruget er på vej til at nedlægge sig selv
Med den strukturudvikling vi er inde i nu, er landbrugserhvervet på vej til at nedlægge sig selv. Derfor er det vigtigt at diskutere, om en øgning af svineproduktionen er vejen frem. Derfor er det vigtigt at diskutere, om de produktionsformer, som anvendes i dag, er de samme, som skal anvendes i fremtiden.

For at undgå landbrugets nedlæggelse på længere sigt er vi nødt til at drøfte ændringer i udviklingen. Her melder Landbrug og Fødevarer pas. Udviklingen skal fortsætte, og de problemer, der måtte være, gør vi allerede det bedste for at løse.

At udvide svineproduktionen er næppe i danske landmænds interesse for nærværende. Det er heller ikke vejen frem for at sikre dansk økonomi. Det økonomiske afkast fra svineproduktionen er kolossalt følsomt over for det, som kaldes for lanbrugets bytteforhold. Dette bytteforhold udtrykker i første række forholdet imellem prisen på svinekød og prisen på korn og andre foderstoffer. I 2012 gik 2/3 af produktionsværdien af svin til udgifter til korn og foderstoffer.

Risiko-følsomme investeringer
Hvordan dette forhold vil udvikle sig, er det særdeles vanskeligt at spå om. Jo større investeringer, landmanden foretager for at øge sin produktion, jo mere risikofyldt er investeringerne, fordi en stor produktion er mere følsom over for ændringer i relationen mellem svinekøds- og foderstofpris.

Når gældsprocenten i forvejen er høj, og når renteniveauet i dag er lavere, end det må forventes at blive fremover, øger det naturligvis risikoen. Specielt i den nuværende situation må det siges at være særdeles risikofyldt for landmændene at igangsætte en udvidelse af produktionen af slagtesvin.

Ja, men er det ikke nødvendigt af hensyn til landets økonomi, at der bliver investeret i øget svineproduktion? Nej, en øgning har ingen afgørende betydning. Det hænger sammen med, at landbruget spiller så lille en rolle i samfundsøkonomien.

Ser man på den rene svineproduktion er værditilvæksten på ca. 14,5 mia. kr. ud af et nationalprodukt på 1.573 mia. kr., hvilket udgør 0,9 procent. Beskæftigelsen er på ca. 17.000, hvilket udgør ca. 0,6 procent af den samlede beskæftigelse.

Hvis produktionen af slagtesvin øges i Danmark med 10 procent, vil det højst betyde en øgning i nationalproduktet på ca. 0,8 promille og beskæftigelsen med ca. 1200. Der er her set bort fra engangsvirkningerne i forbindelse med investeringer i stalde mv.

Konklusionen er således ganske klar. Der er ingen betydelig nationaløkonomisk virkning af en øget produktion af slagtesvin. For landmændene er en øgning af produktionen af slagtesvin særdeles risikofyldt, selv om der for øjeblikket er lysere tider. Vi ved erfaringsmæssigt, at der er betydelige prisudsving på svinekød på verdensmarkedet. Højere svinekødspriser fremkalder større udbud, som giver prisfald senere.

Hvem presser på for flere svin?
Hvem er det så, som presser på med hensyn til produktionsudvidelse?

Det er direktørerne for de forarbejdende virksomheder. I slagterisektoren er det Danish Crown, der som den helt dominerende koncern har opkøbs- og salgsmonopol på det danske marked.

Et væsentligt mål for de store virksomheder er at blive endnu større. Derved får man større magt over markedet, og virksomheden opnår større prestige.

Ja, men er disse virksomheder ikke andelsejet? Jo i princippet, men der er ikke tvivl om, at der er sket en magtforskydning fra de landmænd, som formelt set ejer selskabet over til de direktører, der reelt træffer beslutningerne.

Varetager Landbrug & Fødevarer mere den forarbejdende industris interesser end landmændenes og samfundets interesser?

Journalist og gårdejer Kjeld Hansen skrev en kronik i Politiken den 26 februar. Her gør han rede for, at det er umuligt at få at vide hvor mange landmænd, der er medlemmer, og hvem de øvrige medlemmer er. Dette hemmelighedskræmmeri bidrager til indtrykket af, at det ikke er dansk landbrugs langsigtede interesser, organisationen varetager.


LÆS RELATEREDE ARTIKLER: