DN om EU-reform: En gang grøn fernis

LANDBRUG – Selvom ordene lyder grønne, så er der reelt tale om en grønvaskning af de milliarder af skattekroner, EU’s borgere hvert år sender efter landbruget.

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, er ikke tilfreds med EU´s udspil..

Selvom der er visse gode takter i udspillet, så står det fast, at der ikke grundlæggende gives incitamenter til ændret adfærd for landbruget.

Dermed får borgerne ikke fuld valuta for pengene i form af rent drikkevand, klimaindsatser og mere og bedre natur. Borgerne får en gang grøn fernis for deres penge, men forslagene rokker ikke afgørende ved status quo.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der er skuffet over EU’s nye udspil til en reform af landbrugsstøtten.

Visse gode takter
- Vi havde håbet på, at beskyttelsen af biodiversiteten blev en langt stærkere komponent i udspillet, men her blev vi skuffet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

- Selvom der er visse gode takter i udspillet, så står det fast, at der ikke grundlæggende gives incitamenter til ændret adfærd for landbruget. Dermed får borgerne ikke fuld valuta for pengene i form af rent drikkevand, klimaindsatser og mere og bedre natur. Borgerne får en gang grøn fernis for deres penge, men forslagene rokker ikke afgørende ved status quo, siger hun.

En trussel mod den biologiske mangfoldighed
Det svage udspil fra EU kommer, selv om landbrugsstøtten anses for at være en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed, og selv om EU-landene i efteråret 2010 underskrev en aftale om målrettet at arbejde mod en afvikling af den type støtteordninger.

Når DN kalder udspillet for grønvaskning, sker det selvom 30 procent af EU’s landbrugsstøtte foreslås bundet til en række grønne formål via en konkrete miljøkrav. Opfyldes kravene ikke, udbetales støtten heller ikke.

Hovedkravene er blandt andet: Sædskifte med minimum tre forskellige afgrøder, hvor den største afgrøde må fylde højst 70 procent af arealet. På hver bedrift skal mindst syv procent af arealet være såkaldte naturelementer og hver bedrift skal have minimum fem procent permanente græsarealer.

Ingen reelle miljøforbedringer
For Danmark vil det betyde få eller ingen reelle miljøforbedringer, mener foreningen.

- Vi har allerede vedvarende græs på seks procent af arealet, det er almindelig praksis at have sædskifte. Det kan være, at det på den enkelte bedrift vil betyde noget, at der skal være landskabselementer på svy procent af arealet, men i gennemsnit er der §3 arealer, fredede områder og habitatområder på noget mere end det krævede.

Vi har brug for nytænkning
- Med andre ord, så vil omlægningen ikke betyde meget for den danske natur, selvom vi i særdeleshed har brug for forandring og nytænkning med stribevis af lukninger af drikkevandsboringer, hver tredje undersøgte art på listen over truede arter og et forurenet vandmiljø, fastslår Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun peger på, at Danmark er verdens mest intensivt udnyttede landbrugsland med verdensrekorder i både arealudnyttelse, og svineproduktion.

Foreningen arbejder nu for, at de danske politikere øger presset på EU, så der kommer reelle og mærkbare grønne tiltag ind i reformen. Det, mener foreningen, vil også komme dansk landbrug til gavn i form af kvalitetsvarer og miljøteknologi.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: