Carsten Bach og Steen Ulnits krydser klinger om havdambrug

NATUR – Fiskeribiolog Steen Ulnits og Liberal Alliances Casten Bach skal diskutere konsekvenserne ved at etablere nye havdambrug ud for Djurslands kyst.

Steen Ulnits er biolog og forfatter til en lang række bøger om natur, miljø og fiskeri.

Liberal Alliance inviterer til åbent debatmøde om de kontroversielle havbrug, der efter planerne skal etableres ud for Djurslands kyst.

Det sker i Aarhus i aften kl. 18, hvor Steen Ulnits, som er fiskeribiolog, forfatter til en lang række bøger og medlem af Danmarks Naturfredningsforening, skal krydse klinger med Carsten Bach, som er miljø- og fiskeriordfører for Liberal Alliance.

I det østjyske er der en indædt modstand mod regeringens planer om at åbne op for nye havdambrug, hvor man opdrætter fiske i store flydende bure i havet og hælder store mængder foder ned til fiskene. Det er en effektiv og billig måde at opdrætte fisk på, mens kritikerne hæfter sig ved, at det vil belaste havmiljøet og give yderligere forurening.

Borgmestre imod planerne
Flere borgmester i området er imod etablering af nye havdambrug og har deltaget i protestaktioner. Det gælder blandt andet Samsøs borgmester, Marcel Meijer og Norddjurs borgmester, Jan Petersen, der begge er valgt for Socialdemokratiet.

Debatmødet afholdes i Liberal Alliances lokale på Immervad 7, 8000 Aarhus C.

Man kan læse mere om arrangementet og tilmelde sig på facebook.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: