Ny strategi for sprøjtegift er utilstrækkelig

Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd vil have flere obligatoriske krav med i regeringens strategi for sprøjtemidler. Seminar mandag på Christiansborg.

Regeringens pasticid-handlingsplan bygger i for høj grad på frivillige ordninger. ( Foto: Colourbox)

Regeringen vil minimere landbrugets brug af sprøjtemidler og reducere miljøbelastningen med 40 procent i løbet af de næste tre år. Det er god og klar målsætning. Men hvis det skal lykkes regeringen at nå målet, er det nødvendigt at indføre flere obligatoriske regler, der gælder for alle.

Erfaringer viser, at frivillige ordninger ikke virker, når det drejer sig om sprøjtegift.

Det siger Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd forud for et fælles seminar mandag 14. januar på Christiansborg. Her inviterer de to organisationer til debat om regeringens oplæg til ny strategi om sprøjtemidler.

Konkrete og klare forbud
-Vi støtter regeringens mål om 40 procent reduktion af miljøbelastningen, men vi tvivler på, at det er muligt at nå målet med de virkemidler, miljøministeren foreslår. Der bør f.eks. være krav om at bruge de bedste teknologier, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

- Der er for meget frivillighed i udspillet. Vi ved fra den tidligere regerings strategi på området, at frivillige ordninger ikke virker, uanset hvor mange natur- og drikkevandsinteresser, der er på spil, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Ifølge hende skal en effektiv sprøjtemiddelstrategi indeholde en række konkrete og klare forbud mod brug af sprøjtemidler på særligt udpegede arealer og på særlige tidspunkter af året.

- Først da er det muligt at sænke miljøbelastningen, siger hun.

Forurener drikkevandet
Regeringens sprøjtemiddelstrategi er i høring frem til 18. januar, og på seminaret bliver der lejlighed til at høre synspunkter fra både landbruget, forskere Miljøstyrelsen, vandværkerne og de grønne organisationer.

Ifølge de grønne organisationer har naturen det skidt, og det skyldes blandt andet landbrugets brug af sprøjtemidler.

Ukrudtsmidlerne skelner ikke mellem ukrudt og andre vilde planter, og så forsvinder livsgrundlaget for en mængde harmløse insekter, som de vilde fugle, skulle leve af. Også helt almindelige dyr som harer, viber og agerhøns er ved at blive et sjældent syn.

Især de ynglende fugle mangler det vigtigste fødegrundlag, og så mister vi endnu mere biodiversitet.

Drikkevandet skal også i fremtiden kunne drikkes uden at skulle renses inden. Og det kræver en endnu større indsats for at forhindre udvaskning af sprøjtemidler. Især i nærheden af drikkevandsboringerne, for det danske grundvand er i stigende grad belastet af forurening med sprøjtemidler.

Alene i perioden fra 1999 til 2009 lukkede vandværkerne næsten 1300 drikkevandsboringer, hvor der blev fundet rester af sprøjtemidler. I halvdelen af de lukkede boringer var fundet af sprøjtemidler over grænseværdien.

Katalog med idéer
De grønne organisationer er klar med et idékatalog, der kan reducere forbruget af sprøjtemidler især i landbruget. For eksempel foreslår de, at der skal være større sprøjtefri beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer og langs læhegn og skove. Desuden at der kan indføres forbud mod brug af sprøjtemidler på særligt udpegede arealer og på særlige tidspunkter af året.

Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd ønsker også et forbud mod at sprøjte med Roundup lige før høst. Det har man allerede indført i Sverige.

De to organisationer peger også på behovet for at skrotte de gamle marksprøjter og indføre ny moderne teknologi med injektion- og GPS-baseret sprøjtning.

Endelig slår de to organisationer til lyd for en stærkere udbygning af det økologiske landbrug for at dæmme op for miløbelastningen fra de kemiske sprøjtegifte.

På mandagens seminar vil der være oplæg fra:

  • Miljøstyrelsen gennemgår sprøjtemiddelstrategien.
  • Peter Esbjerg, Københavns Universitet. Sprøjtemidler og biodiversitet.
  • Poul Henning Pedersen, Videnscenter for Landbrug.
  • Dyrkningsmetoder og teknologi til reduktion af pesticider.
  • Claus Vangsgaard, Danva. Sprøjtemidlernes betydning for drikkevandet samt beskyttelse heraf.
  • Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut. Afgifter og pesticidforbrug – virker afgifterne?
  • Christian Ege, Det Økologiske Råd. Virkemidler til pesticidreduktion.
  • Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening. De arealbaserede virkemidler.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: