Lad tusind haver blomstre i Aarhus

BYHAVER – En håndfuld mennesker stiftede i sidste uge den første forening for »urban gardening« i Aarhus. Lad det gro hedder foreningen.

Foreningen Lad det gro vil inspirere aarhusianerne til at dyrke grønsager. Foto: Ulla Skovsbøl

Lad det gro går i spidsen for at få flere aarhusianere til at dyrke deres egne grønsager til gavn for sundhed, klima og miljø.

- Vi er i høj grad inspireret af lignende projekter i udlandet, hvor »urban farming« og »urban gardening« vinder hastigt frem, siger Per Bach, der blev valgt som den lille forenings første formand.

Han har interesseret sig for sundhed og miljø de sidste 30 år. Han har tidligere arbejdet i Center for Byokologi, kalder sig »social entrepenør« og har i dag sit eget lille firma.

Alle kan være med
- Vi vil fremme fælleshaver og glæden ved god mad af sunde råvarer og lysten til selv og i fællesskab at dyrke grønsager i lokalområdet, hvor man bor, siger Per Bach, der understreger, at det skal være sjovt og givende at være med i projektet.

Foreningen håber at få Aarhus Kommune med på idéen og lægger op til samarbejde på tværs af alder, køn, etnicitet og andre baggrunde. Hjælpsomhed og samarbejde i en overkommelig form og med et praktisk og nyttigt formål skal være et bærende princip i alle foreningens aktiviteter.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: