I fremtiden æder høns og grise græs

LANDBRUG – Økologiske forskere trækker protein ud af græs og kløver til enmavede dyr. Det sker i samspil med udvikling af et nyt energianlæg på AU Foulum, som kan lave olie af pulpen, når proteinet først er udvundet.

Det er muligt at erstatte importeret soja fra Sydamerika med protein, som bliver produceret på danske græs- og kløvermarker. Foto: Ulla Skovsbøl

Rotter trives på proteinfoder fra græs og andre grønafgrøder, konstaterer molekylærbiolog Lene Stødkilde, der er ansat ved Institut for Husdyrvidenskab på AU Foulum. Hun arbejder med foderanalyser og fodringsforsøg i ICROFS-projektet MulitPlant.

Hun er i fuld gang med at teste proteinfoder, der er udvundet af rødkløver, hvidkløver, lucerne og rajgræs. Ind til videre er det nemlig rotter, der smager sig igennem de forskellige proteinprodukter, selv om foderet på længere sigt skal bruges til svin og fjerkræ.

- Der er virkelig store perspektiver i det her arbejde. Hvis vores metode kommer til at fungere og bliver udbredt i landbruget, vil man kunne erstatte importeret soja fra Sydamerika med protein, som bliver produceret på danske græs- og kløvermarker, siger Lene Stødkilde.

Bedre sammensætning end soja
Kløvergræsproteinet har ikke alene den fordel, at det kan produceres lokalt. Det har også en bedre aminosyresammensætning end sojaproteinet:

- Det proteinfoder, vi udvinder af grønafgrøderne, har et bedre indhold af essentielle aminosyrer, ikke mindst de svovlholdige – methionin og cystin, og det er meget positivt i forhold til fodring af de enmavede dyr, konstaterer Lene Stødkilde.

De enemavede kan i modsætning til drøvtyggerne ikke udnytte græs under naturlige forhold på grund af det store fiberindhold. Men i MultiPlants forsøg bliver proteinet skilt ud i en græsgrøn juice, der kan inddampes til et fast pulver, mens pulpen, der indeholder meget cellulose og lignin, ryger i AU Foulums nye HTL-anlæg, hvor det bliver brugt til produktion af bio-olie.

Varme eller mælkesyrebakterier
Der findes forskellige måder at udvinde protein af biomasse på.

- Vi ekstraherer proteinet ved hjælp af varmebehandling. Det er den metode, man anvender i industrien, og den er meget effektiv, forklarer ingeniør Morten Ambye-Jensen, AU Foulum, som er en af Lene Stødkildes samarbejdspartnere i MultiPlant.

Der er imidlertid andre måde at udvinde protein på. Et andet økologisk forskningsprojekt i ICROFS regi, projektet OrganoFinery, ekstraherer proteinet ved hjælp af mælkesyrebakterier i en fermenteringsproces.

Varmebehandling eller fermentering
- Det er muligt, varmebehandlingen er mere effektiv end fermentering med mælkesyrebakteirer, men der vil formentlig være forskelle i smagen, som gør mælkesyremetoden bedre, siger landskonsulent i økologi Erik Fog fra SEGES.

Han er en af ophavsmændene til ideerne bag OrganoFinery, der ledes af lektor Mette Lübeck fra Aalborg Universitet.

Fog mener, det er en fordel at have to projekter, som arbejder med det samme, men ved hjælp af forskellige metoder. Det giver mulighed for sammenligning.

- Varmebehandlingen er energikrævende, og jeg forestiller mig også at vores metode er bedre på det punkt. Men det er nogle af de ting, vi skal undersøge, siger Erik Fog.

Første forsøg i stor skala
OrganoFinery har allerede med succes testet et proteinfoder baseret på rødkløver til høns. Og til oktober kommer projektets måske største udfordring, når 100 tons efterslæt fra en landmand ved Randers ruller ind på AU Foulums forsøgsanlæg for at blive presset til grøn juice. Det er det første forsøg i stor skala med teknikken.

- Men vores mål er, at OrganoFinery skal munde ud i en metode, som kan opskaleres og være klar til brug for en foderproducent, når projektet slutter, så resultaterne kan omsættes til virkelighed om kort tid, siger Erik Fog.

Græs kan erstatte soja

  • Proteinet, som trækkes ud af græsset, før det bliver brugt til energiformål, kan bruges som foder til fjerkræ og svin.
  • På den måde bliver græs og kløver en god proteinkilde for de enemavede dyr, der under normale omstændigheder ellers ikke kan udnytte græs fuldt ud på grund af det høje indhold af cellulose og lignin.
  • Proteinet er af samme høje kvalitet som soja, der normalt anvendes som proteinfoder til køer, svin og fjerkræ.
  • Græs kan dermed erstatte soja, landbruget importerer fra især Sydamerika.
  • Danmarks import af soja svarer i mængde til et dyrkningsareal på størrelse med Sjælland.

 

Dette er den tredje artikel i en serie om fremtidens grønne landbrug.

Læs også:

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: