Guldfeber i Rumænien kan udløse miljø-katastrofe

MILJØ – Risikoen for en økologisk katastrofe og ødelæggelse af landskabet får rumænere i tusindvis til at protestere imod planerne om Europas største åbne guldmine i Karpater-bjergene.

Demonstration 1. september i Bukarest / Foto: al-Jazeera skærmbillede

Tusinder af rumænere har i over en uge demonstreret imod planerne om at skabe Europas største åbne guldmine i Karpater-bjergene i det vestlige Rumænien.

Her ønsker et canadisk mineselskab at udvinde 314 tons guld og 1.500 tons sølv i løbet af de næste 16 år, skriver en lang række internationale medier.

Det er det canadiske mineselskab Gabriel Resources, der står bag planerne. Selskabet har ventet i 14 år på at få tilladelse til at drive minen. Og efter at have forhøjet den rumænske stats andel af mineprojektet fra 20 til 25 pct. og hæve mineafgiften fra 4 til 6 pct., er den rumænske regering nu positiv overfor projektet.

Nye arbejdspladser
For tilladelsen taler, at guldreserverne i området formodes at have en værdi på 15 milliarder dollars, som svarer til godt 85 milliarder kr. Samtidig vil arbejdet med at konstruere minen skabe 2.300 arbejdspladser, mens selve driften vil give 3.200 direkte og indirekte arbejdspladser, når driften kommer i gang. Og det er meget fristende tal for en af de fattigste regioner i et af Europas fattigste lande.

Landsbyer, bjergtoppe og oldgamle kulturskatte er i fare for at forsvinde for bestandigt, hvis jagten efter guld i Rosia Montana-området i Rumænen indledes. / CC BY wikimedia

Imod taler, at minedriften vil ødelægge landskabet. Tre landsbyer og fire bjergtoppe i Rosia Montana-området vil forsvinde fra jordens overflade i forbindelse med minedriften. Også sporene efter de gamle guldminer, som går helt tilbage til Romertiden, vil forsvinde.

Værst af alt er dog, at udvindingen af ædelmetallerne skal ske ved hjælp af cyanid, som er et meget giftigt kemikalie, skriver britiske The Guardian.

Sporene skræmmer
Miljøforkæmpere og andre modstandere af mineprojektet – herunder den stærke pengetank Soros Foundation – mener, at risikoen for miljøskader og en økologisk katastrofe er så stor, at projektet ikke kan betale sig.

Det synspunkt har vundet genklang i Rumænien, hvor de fleste stadig husker, hvad der skete i år 2000. Dengang brød en dæmning ved Baia Mare minen sammen, og det betød, at meget forurenet og giftigt vand fra minedriften – som bl.a. indeholdt cyanid – strømmede ud.

Giftigt vand løb ud i Donau
Det giftholdige vand løb gennem nabolandene Ungarn og Serbien og ud i Donau. Flere flodsystemer blev forurenet, og 10.000’er af fisk blev slået ihjel. Hændelsen blev af FNs Miljøprogram udråbt som en af de største menneskabte miljøkatastrofer i Europa.

Emnet er så ømtåleligt i Rumænien, at regeringen overvejer at holde en folkeafstemning om, hvorvidt det canadiske mineselskab skal have lov til at gå i gang med minedriften.


Steen Ramsgaard
er journalist og tidligere reporter for tv-avisen og Politiken.
Denne artikel blev først bragt på Verdensnyt.dk, som OrganicToday.dk har et journalistisk samarbejde med.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: