Disney-koncernen vil nu redde regnskoven

REGNSKOV Efter to års pres har underholdningsgiganten indvilget i at skifte kurs. Walt Disney vil standse med at bruge papirprodukter, der stammer fra illegal eller destruktiv skovning. Som verdens største udgiver af børnebøger og myriader af andre papir-produkter, kan beslutningen påvirke papirindustrien globalt.

Walt Disney skifter kurs og har efter årelangt pres indvilget i at gøre en indsats for at redde regnskoven. (Foto: RAN publikation)

Den amerikanske underholdningskoncern er så langt fra den første, der griber fat om sit firmaansvar (corporate sociale responsibility). Virksomheden fabrikerer produkter i over 100 lande på anslået 25.000 underleverandører. Alene i Kina er der 10.000.

At en så stor aktør med anslået 100 millioner boglæsere melder ud til fordel for beskyttelse af regnskove, vil påvirke papirindustrien alle vegne. Disney vil fremover kun anvende genbrugspapir og andre råvarer produceret ansvarligt.

Regnskoven

Bag den stærke udmelding er en amerikansk NGO ved navn Rainforest Action Network (RAN), der især bekæmper illegal skovning i Indonesiens jungler.

RAN oplyser, at Indonesien på grund af afskovning nu er verdens nr. 3 i udledning af klimagasser efter Kina og USA. Omkring 80 procent af udledningen skyldes afskovning.

Et mål har især været de to store skovvirksomheder Asia Pulp and Paper (APP) go Asia Pacific Resources International (APRIL), der er ansvarlige for hovedparten af afskovningen på øen Sumatra. Hvert år raserer de 2,5 millioner hektarer skov, oplyser RAN.

At Disney beslutter sig for aktivt at bekæmpe misbrug af skove vil påvirke livsforholdene for både tusinder af mennesker og naturen. Firmaet lover at respektere livsvilkår for lokalsamfund og oprindelige folk, der er afhængige af naturen.

RANs kampagne

Den energiske NGO har kørt sin kampagne imod USA 10 største børnebogsudgivere siden 2010. Organisationen analyserede papirindholdet i forlagenes bøger og fandt indonesiske regnskovsfibre.

Allerede i november 2010 havde otte storproducenter meldt sig, men ikke Disney og Harper Collins.

Det første forlag, der gik med på at beskytte Indonesiske (og andre landes) skove var Scholatic. Siden kom Pearsons, Hachette, Houghton Mifflin, Random House, Macmillan, Cadlewick Press og Simon and Schuster.

Halvhjertet med i 2011

Disney kom halvhjertet med i 2011 men RAN var ikke tilfreds og indledte en barsk kampagne imod koncernen. Forhandlinger er stået på i et år. Gennembruddet med Disney i form af en kontrakt skete den 11. oktober 2012.

Det er ikke udelukkende producenter af bøger, der er mål RANs kampagne. Tøjvirksomheden Levi Strass har sammen med adskillige andre offentligt besluttet ikke at købe råvarer fra de indonesiske firmaer, der er udpeget som skadelige for naturen.

• Dan Larsen er journalist og redaktør for nyhedsbureauet Verdensnyt.dk, som OrganicToday.dk har et redaktionelt samarbejde med.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: