Vi skal reparere i stedet for at smide væk

MILJØ – Sverige har indført lavere moms for at gøre det fordelagtigt at reparere vaskemaskiner, mobiltelefoner og gamle cykler i stedet for at købe nyt. Også Frankrig sætter ind mod forbrugersamfundets enorme spild af ressourcer.

Både Sverige og Frankrig forsøger at dæmme op for vores hæmningsløse forbrug af ressourcer. Foto: Colourbox

Af Knud Anker Iversen, daglig leder af Miljø- og Energicentret i Høje-Taastrup

Sverige indførte ved årsskiftet mulighed for, at man kan trække arbejdslønnen fra på selvangivelsen i forbindelse med reparation af hårde hvide varer. I samme omgang halveres momsen på reparation af cykler, tøj og sko.

Når man gør det, hænger det sammen med et ønske om at fremme den cirkulære økonomi. Altså at produkter skal kunne leve længere, i stedet for at man tvinges til at købe nyt.

Lovgivning i Frankrig
Tidligere har vi set, hvordan Frankrig har indført en lovgivning, der tvinger producenter til at oplyse forbrugeren om levetiden på hårde-hvide varer herunder at oplyse, hvor længe man vil kunne få reservedele.

Hvis en producent ikke lever op til det lovede, vil han få en bøde på 112.000 kroner per gang.

Ved årsskiftet fortsætter de i Frankrig kampen for ressourcerne ved, at ny lovgivning åbner op for at mekanikere skal tilbyde bilister, at de kan vælge mellem en ny reservedel eller en testet reservedel fra en skrottet bil.

En tysk undersøgelse viser for eksempel, at andelen af hårde-hvidevarer, der holder under fem år, er steget fra 3.5 procent i 2004 til 8.3 procent i 2012. Og tendensen fortsætter.

Vi bruger få penge til reparation
Den del af forbrugernes penge, der går til reparation, er i samme omgang også for kraftigt nedadgående. I 1997 brugte en dansk husstand i gennemsnit 250 kroner på at reparere diverse husholdnings-apparater som støvsugere og vaskemaskiner.

I 2015 var beløbet faldet til 20 kroner. Helt overordnet er tendensen, at vi i disse år bruger blot en tredjedel af det, vi gjorde på reparationer midt i 90’erne.

Ønsket er at en større del af forbrugernes penge igen går til reparation fremfor nyindkøb. Det er der flere grunde til.

Det handler om ressourcer, da de metaller, den plast og de sjældne jordarter, der indgår i de elektroniske produkter, er udtømmelige. I den takt vi bruger dem, forsvinder de, og der kommer ikke nye til.

Nye arbejdspladser
Udover ressourceaspektet er der klimahensynet, idet der er store mængder af energi at spare, når et produkt kan blive i omløb, måske tre år mere end ellers. Sidst, men ikke mindst, er der gemt en lang række indenlandske arbejdspladser, når ting repareres, end når der blot importeres ny elektronik fra fjernøsten.

I hvert fald regner man i Sverige med, at den mindre indtægt, som lavere moms og mindre skatteindtægt koster, delvist vil blive modsvaret af flere arbejdspladser og dermed øgede skatteindtægter.

I Danmark er der hverken planer, der ligner de franske eller de svenske. Miljøminister Esben Lunde Larsen siger dog, at han vil følge de svenske erfaringer tæt og afviser ikke, at arbejdsløn til reparation kan blive en del af den allerede eksisterende bolig-job-ordning.

Men hvis det for alvor skal batte noget, så skal indsatsen for en styrket reparation dog gennemføres på et transnationalt niveau – i EU-regi.

Planlagt forældelse
- Vi har igennem tre års tid forsøgt at få EU-Kommissionen til at komme med et tiltag, der skulle gøre noget ved problemet. Nu øjner vi lidt ny energi og opbakning til ideerne, siger Christel Schaldemose, der er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet.

- Derfor er vi netop gået i gang med at skrive en rapport om planlagt forældelse og alt, hvad der følger med. Vi skal i den forbindelse også komme med konkrete forslag til tiltag.

- Her er længere garantier, sikkerhed for reservedele, bedre oplysning om forventet levetid, forbud mod egentlig planlagt forældelse etc. nogle af de bud, vi får med, siger Schaldemose.

I reparationsværkstedet i Miljø- og Energicentret i Høje-Taastrup oplever vi, at ganske mange almindelige forbrugere er trætte af at skulle smide gode og brugbare ting ud.

De kommer med gode ting, som de ikke nænner at kassere, men som normalt vil blive afvist begrundet i, at det ikke kan betale sig at sætte i stand. Hvis det for alvor skal batte, og mange flere værksteder ser dagens lys, så skal lovgivningen bakke den cirkulære økonomi op.

Men mon ikke tendensen er ved at vende – ikke bare i Sverige og Frankrig.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: