Vandt bisontur for ynglingsmotiv af Skjern Å

NATURFOTO – Mobilkameraerne har været flittigt i brug i den seneste måned, hvor miljøminister Kirsten Brosbøl har bedt danskerne vise deres yndlingspletter i naturen.

Kjeld Skytte Petersen vandt konkurrencen med solnedgangen over Skjern Enge i Vestjylland.

Svampe, solnedgange og skovstier har fundet vej til Instagram, Facebook og Twitter under #voresnatur, og nu har Kirsten Brosbøl fundet sit favoritbillede.

Det er Keld Skytte Petersen fra Nordfyn, som bliver belønnet med en tur til Bornholm, hvor der venter en guidet rundvisning i Bisonskoven.

Solnedgang over Skjern Enge
Vinderbilledet viser en solnedgang over Skjern Enge i Vestjylland, hvor Danmarkshistoriens største og dyreste naturgenopretningsprojekt blev gennemført fra 1999 til 2003, hvor Skjern Å blev genoprettet.

- Stort tillykke til vinderen og til alle, der deltog og delte billeder af deres yndlingsnatur. De mange billeder viser fint, hvor meget danskerne holder af naturen. Med Naturplan Danmark vil regeringen ikke bare give danskerne mere og bedre natur, men også skabe mere sammenhæng og beskyttelse af vores fælles natur, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Kirsten Brosbøls eget yndlingssted i naturen er Nordby Bakker på Samsø, hvor hun ofte tilbringer ferier med familien.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: