Unge dumper stort i affaldssortering

AFFALD – Ældre sorterer mere affald end unge, og de synes, at det er både nemmere og vigtigere. Ny kampagne skal føre til mere forskelsbehandling. Af affaldet.

Kirsten Brosbøl med sine ressourceambassadører: Jonas Engberg, Frank Erichsen, Signe Wenneberg, Vigga Svensson, Selina Juul og Signe Frese. Foto: Claus Bjørn Larsen

Hvis affaldssortering var et fag i skolen, ville unge dumpe i hobetal.

En ny undersøgelse om affaldssortering fra Miljøministeriet viser, at lidt ældre danskere både synes, det er nemmere og vigtigere at sortere affald end unge. Og så er de langt flittigere til at sørge for, at tomatdåser, syltetøjsglas og batterier ikke ender i samme skraldespand.

Miljøminister Kirsten Brosbøl vil nu sætte skub på lysten til at sortere med ny kampagne.

- Det overrasker mig ikke, at nogle er bedre end andre til at komme de tomme dåser eller papemballagen i den rigtige skraldespand. Regeringen har sat et ambitiøst mål om at genanvende dobbelt så meget af vores husholdningsaffald, netop fordi vi kan blive meget bedre til at sortere til gavn for miljøet. Nu gælder det om, at flere skal få øjnene op for, at det nytter at sortere affald, siger Kirsten Brosbøl.

Kun hver tredje af de unge sorterer metal
I undersøgelsen har 1.020 danskere blandt andet svaret på, om de sorterer forskellige slags affald som pap, glas, elektronik og tøj.

Her er de ældre langt mere flittige end unge til at sortere ni ud af ti forskellige typer affald. Det er for eksempel kun en tredjedel af de 20-29-årige, der sorterer metal, mens over 60 procent af de 60-75-årige gør det.

Forskelsbehandling – ja tak! I kampagnen Kend dit affald indgår taleboblen Forskelsbehandling – ja tak!. Og for en gangs skyld har miljøministeren, der er tidligere ligestillingsordfører, ingen problemer med at anbefale forskelsbehandling.

- I den her sammenhæng er budskabet om forskelsbehandling helt rigtigt. Affald skal behandles forskelligt, for at det kan genanvendes. Der er for eksempel nok metal i to tomme tomatdåser til at lave en ringeklokke til en cykel. Den gevinst går vi glip af, hvis alt husholdningsaffald ender i samme skraldespand, siger Kirsten Brosbøl.

 

Sådan genanvender man plast.

Vi kan spare 589.000 tons CO2
Hvis alle danskere sorterer alt husholdningsaffald frem for at sende det til forbrænding, vil miljøet årligt blive sparet for 589.000 tons CO2-udledning.

Det svarer til den totale udledning af CO2 for 70.000 danskere – eller CO2-udledningen ved afbrænding af mere end 200.000 tons kul.

Bare ved at sortere 8 alufoliebakker fra fx leverpostej frem for at sende dem til forbrænding, kan man spare miljøet for en CO2-udledning svarende til en tøjvask.

Sorteringskampagnen vil køre henover sommeren med plakater i gadebilledet, på hjemmesiden kendditaffald.dk og på facebook.dk/sorterditaffald.

 

Ny kampagne: Kend dit affald

På hjemmesiden kendditaffald.dk kan man blandt andet finde oplysninger om sorteringen i sin egen kommune, se de forskellige affaldstyper og eksempler på, hvordan det gavner miljøet at sortere.

På facebook kan man følge de forskellige affaldstyper.

Materialer og eksempler fra kampagnen stilles frit til rådighed på hjemmesiden og kan for eksempel bruges af kommuner, der laver deres egen affaldsindsats

Kampagnen er et initiativ under regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald”, der blandt andet har et mål om at genanvende dobbelt så meget husholdningsaffald i 2022.

Om undersøgelsen

I forbindelse med kampagnen har Analyse Danmark gennemført en spørgeundersøgelse for Miljøministeriet om affaldssortering, hvor 1.020 danskere har svaret.

Ud af 9 ud af 10 typer affald som papir, plast og pap er der færrest blandt de 20-29-årige, der sorterer.

Kun tøj skiller sig ud – her er det de 60-75-årige, som sorterer mindst.

18 % af de 60-75-årige synes, at det er meget nemt at sortere husholdningsaffald mod kun 4 % af de 20-29-årige.

33-35 % af de 50-75-årige synes, at det er meget vigtigt at sortere. Blandt de 20-49-årige er det kun 19-25 %.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: