To millioner skal skabe flere skolehaver

SKOLEHAVER – Undervisningsministeriet og Fødevareministeriet  øremærker to millioner kroner til grønne læringsrum. Det kan blive vejen til styrket læring, trivsel og sundhed i folkeskolen.

I landene omkring os skyder nye skolehaver frem. Her er det Londons skolebørn, som får få jord under neglene. Foto: Ulla Skovsbøl

Undervisningsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har hver sat en million kroner af til udbredelse af skolehaver i hele landet. Tallene viser nemlig, at danske skolebørn lader noget tilbage at ønske, når det kommer til udeliv og viden om og engagement i madlavning og råvarer.

Det skaber risiko for en fremtidig generation, der ved alt for lidt om, hvor vores mad kommer fra, og hvad der er kvalitet. Samtidig er undervisning i skolehaven et godt udgangspunkt for, at børnene bevæger sig uden for klasserummet og lærer nyt ved selv at få mulighed for at afprøve teorier i praksis og ved at skolens omverden – fx lokale landbrug – kan bringes i spil.

Plads til nysgerrighed og kreativitet

- I skolehaver får eleverne lov til at dyrke deres egne tomater og gulerødder, få oplevelser i naturen og mulighed for at eksperimentere med at lave og nyde maden. Det giver plads til at lære på en anden måde med nysgerrighed og kreativitet, og så lærer børnene noget om, hvor råvarerne kommer fra, siger Karen Hækkerup, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Undervisningsminister Christine Antorini ser i skolehaver et stort potentiale for tværfaglighed:

- Skolehaven er et konkret bud på, hvordan læringen kan tilrettelægges med udgangspunkt i anvendelsesorienterede metoder og ved at afprøve teori i praksis. I skolehaven kan man smage, røre, lugte og observere, hvad der sker i naturen. Det giver muligheder for, at man kan lære på forskellige måder, hvilket er en forudsætning for, at alle bliver så dygtige, de kan. Skolehaven kan bruges i undervisning i alle skolens fag. Det gælder både i fag som madkundskab og naturfagene, men også fag som dansk og matematik.

Der er allerede erfaringer med skolehaver i Danmark, f.eks. hos Københavnske Skolehaver og Haver til Maver. En evaluering udført af Karen Wistoft, lektor ved Aarhus Universitet, peger på spændende potentialer for skolehaverne, når de integreres i undervisningen, men initiativerne er spredte.

Behov for mere viden

Der er behov for viden om, hvad der virker, og inspiration og viden til kommuner, skoler, institutioner, lærere og pædagoger. Målet er, at flere kommuner og skoler arbejder med skolehaver.

En indsats i 2013 og 2014 skal indsamle, systematisere, analysere og formidle viden om skolehaver til aktører, der arbejder for at udvikle, styrke og udbrede skolehaver for børn og unge i alderen 0-15 år.

Indsatsen finansieres af Fødevareministeriet og Undervisningsministeriet og gennemføres af Madkulturen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: