Stærkt forældede fødevaredata gør debatten absurd
KOMMENTAR – Stærkt forældede data om fødevarernes indhold, gør myndighedernes oplysninger helt uegnede som grundlag for nutidens debat om fødevaresikkerhed. I nogle tilfælde er de oplysninger, man kan finde, mere end 44 år gamle. Men før 1984 anvendte svineindustrien for eksempel ikke zink i noget større omfang.
De officielle oplysninger om flæskestegens indhold er stærkt forældede. Foto: Colourbox
Søren Wium-Andersen, biolog, cand.scient.
Er du interesseret i, hvad du spiser, og hvad der findes af mineraler i din mad, så har du sikkert været inde på databasen Fødevaredata på adressen http://frida.fooddata.dk/. Det er en hjemmeside oprettet af DTU Fødevareinstituttet, som skal give borgerne adgang til information om indholdet i de fødevarer, vi spiser.
Oplysningerne i databasen er på nogle områder pinligt forældede. For eksempel stammer oplysningerne om indholdet af kobber og zink i svinelever fra data, der blev indsamlet mellem 1972-1982(!) De er derfor ikke anvendelige, dersom man ønsker at tage stilling til, hvad der findes af kobber og zink i den mad, der spises i dag.
Jeg finder det skuffende, at DTU ikke fremlægger reelle fødevaredata i dagens debat. Ikke mindst set i lyset af, at prorektor Wegener ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i Frederiksborg Amts Avis den 27.08. skrev, »…at forskerne (skal) …forsøge at bringe fakta ind i debatten«.
Et stærkt og klart udsagn, jeg kun kan være enig i.
DTU mangler en varedeklaration
Men prorektorens udsagn er rent spin. DTU Fødevareinstitutet oplyser på sin hjemmeside: »I Fødevaredata …tilstræbes (det)… at data fremstår så korrekt og ajourført som muligt.« Dette på trods af, at oplysninger i DTU’s Fødevaredata er klart forældede.
Oplysningerne om kobber og zinkindholdet i knækkede hvedekerner stammer fra en publikation, der udkom i 1984(!) DTU’s viden på området bør derfor fremlægges med en varedeklaration, som jeg vil foreslå kan lyde:
»Den viden, der findes i Fødevaredata er efter DTU’s opfattelse forældet, hvad angår tungmetallerne i en række af vore basisfødevarer. Det skyldes, at over 200.000 hektar landbrugsjord i dag indeholder bekymrende mængder af kobber og zink. Da vi ved, at jordens indhold af disse tungmetaller afspejles i basisfødevarernes indhold, skal vi oplyse, at nogle af vore data er mere end 44 år gamle, hvorfor de kun har historisk interesse.«
Derfor vil jeg opfordre Wegener til at oplyse: Hvornår fremlægger DTU på dette område fakta, der følger de kriterier, prorektoren selv har opstillet for DTU’s formidling af viden? Efterfølgende kan der så tages beslutninger om svineindustriens forbrug af tungmetaller på et ernæringsmæssigt oplyst grundlag.
Uegnede som grundlag for debat
Er DTUs oplysninger misvisende?
Nej, det vil jeg ikke hævde. Men de oplysninger DTU stiller til rådighed er ikke retvisende, og de er ikke egnede til at være grundlaget for dagens politiske diskussion om fødevaresikkerhed. For før 1984 blev der ikke anvendt for eksempel zink i noget større omfang i svineindustrien.
Det sker nu, hvor det årlige forbrug af zink er på omkring 1250 tons. Det er baggrunden for, at jeg finder, at der mangler en varedeklaration på DTUs hjemmeside. Portugisiske undersøgelser fra 2015 har således vist, at der i smågrise findes op til 721 mg zink per kilo lever, hvor normal niveauet i rå svinelever i 1986 var på 68 mg.
Jeg vil opfordre Miljø- og Fødevareministeren til at stille krav om, at opdaterede oplysninger på disse område snarest kommer med i en revideret udgave af den kontrakt om forskningsbaseret myndighedsbetjening, som ligger til grund for hjemmesiden Fødevaredata.
