Sprøjtegift eller planteværn?

Ny kampagne fra Danmarks Naturfredningsforening bygger på fordomme om landbrugets brug af pesticider, mener Bæredygtigt Landbrug, der stejler over brugen af ordet sprøjtegift.

Roundup fremstilles af Monsanto og er verdens mest solgte sprøjtegift/sprøjtemiddel/pesticid/plantebeskyttelsesmiddel eller planteværn - alt efter hvilket ord man bruger. Roundup-producent Monsanto bruger selv ordet 'ukrudtsdræber'.

Danmarks Naturfredningsforenings aktuelle kampagne for rent drikkevand suppleres nu af en aggressiv hvervekampagne, hvor phonere kaprer nye medlemmer med et argument om farlige sprøjtegifte i drikkevandet, skriver Bæredygtigt Landbrug,

Ole Christiansen har haft en af callerne i røret:

- Det var jo helt hen i vejret. Kampagnen bygger helt og holdent på fordomme. Og det var rystende så lidt, der blev bygget på fakta, lyder det i dag fra Ole Christiansen, som ifølge Bæredygtigt landbrug er ‘landmand, agrarøkonom og underviser i brug af planteværn’.

- Det kan jo ikke nytte noget, du ringer rundt til folk uden at have fakta på plads. Men jeg vil da sige, at med de argumenter, han fremsatte, og hvis han ringede ud til en almindelig borger i Danmark, der ikke havde noget landbrugskendskab, så kunne han jo sikkert have solgt budskabet. Jeg er sikker på, han kunne sælge sand i Sahara, siger Ole Christiansen.

Det ar blandt andet brugen af ordet sprøjtegift, der falder Christiansen for brystet.  Han vil i første omgang ændre sproget og i stedet have callleren til at anvende ordet ‘plantebeskyttelse’ eller ‘pesticider’.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: