Skolehaver del af grøn international trend
Interessen for skolehaver spirer landet over, og ideen om at bruge haven som læringsrum er en del af en international trend, der står stærkt i storbyer som London og Berlin.
Mange børn har ingen anelse om, hvor maden kommer fra. Her er det elever fra Helsingør Lilleskole, som får jord under neglene.
Hver eneste morgen frem til sommerferien har det myldret med børn på skovvejen fra Humlebæk Station til det økologiske landbrug Krogerup Avlsgaard. Og nu hvor et nyt skoleår begynder, er der igen trængsel.
Børnene er med i skolehaveprojeket Haver til Maver, og de skal ud på den økologiske gård for at luge gulerødder, lave mad af grønsagerne og løse naturfagsopgaver i skov, mark og have.
I år deltager 1300 elever i Haver til Maver på Krogerupgård. Det er et gratis tilbud til alle folkeskoler i Fredensborg Kommune, men en række privatskoler – bl.a. Bernadotteskolen, Busses Skole og Helsingør Lilleskole – betaler selv for at være med. I år koster ti hele havedage 10.000 kr. pr. klasse.
Børnene aner ikke hvor maden kommer fra
- Vi synes, det er lidt dyrt, men ind til videre har det været pengene værd, siger naturfagslærer Randi Steiness fra Helsingør Lilleskole, som har deltaget siden 2006.
- Det er utroligt givtigt at være med. Eleverne får en oplevelse af, hvor maden kommer fra, og det er der mange børn, som ikke overhovedet ikke aner, forklarer hun.
- De lærer, hvordan man planter og sår og oplever, hvor lang tid der går, inden frøet spirer. De finder ud af, at man skal luge og passe sine planter, hvis de skal gro, og de prøver at spise grønsager, de aldrig før har smagt, siger hun.
Del af international trend
Interessen for skolehaver er ikke kun et nordsjællandsk fænomen. I år tilbyder Odense Kommune fx skolehaveundervisning på atten folkeskoler, og Amager Fælled Skole i København har som den første danske storbyskole i nyere tid etableret have i skolegården med højbede, drivhus og bistader.
Den danske interesse for haven som læringsrum er desuden et ekko af en international tendens.
700 skolehaver i London
I London er der i de seneste år blevet anlagt omkring 700 nye skolehaver som led i en kampagne for at forgrønne byen og skabe interesse for lokalt produceret mad, og i Berlin har ca. 250 skoler nu selv skolehave.
Dertil kommer tolv skolehavecentre, Gartenarbeitsschulen, i stil med Haver til Maver, hvor klasser kommer på besøg, passer deres egne bede, laver mad af det, de dyrker, og deltager i praktisk orienteret naturfagsundervisning.
Nogle af centrene har eksisteret siden begyndelsen af forrige århundrede, men oplever en opblomstring nu affødt af interessen fælles byhaver og ‘urban gardening’.
Styrker også sociale kompetencer
Haven kan typisk indgå i naturfag og hjemkundskab, men også i dansk, matematik og andre fag. Samarbejdet om de praktiske opgaver styrker elevernes sociale kompetencer, og undervisning i det fri, er en kvalitet i sig selv, mener Randi Steiness fra Helsingør Lilleskole.
- Det bedste er, at de kommer ud under åben himmel og lærer nogle ting, de ikke kan lære inde i klasserummet. De er ude i al slags vejr i mudder og regn og solskin, og de gror sammen med planterne. Det er den helt store kvalitet, siger hun.
