Randafgrøder skaber biodiversitet i Shanghai

LANDBRUG – Kinesiske landmænd høster mere ris, bruger mindre sprøjtegift og skaber mere biodiversitet ved at dyrke randafgrøder omkring deres rismarker. Det kan få betydning for fremtidens landbrug, vurderer professor ved Københavns Universitet.

På billedet ses én af markerne fra forsøget, som er omkranset af såkaldte randafgrøder og ukrudt. Det skaber levesteder for insekter og andre smådyr, som æder skadedyr og dermed mindsker behovet for pesticider i rismarken. Randafgrøderne kan sælges på lige fod med risen. På billedet ses fra venstre sojabønne og ukrudt og ris til højre. Foto: Nianfeng Wan

Lidt uden for Shanghais centrum står våde rismarker omkranset af jordvolde, der i modsætning til normalt ikke kun har til formål at holde på vandet. Som en del af et 15 år langt forskningsprojekt i biodiversitet i urbane landbrugsområder danner jordvoldene hjem for afgrøder som aubergine, majs og kinakål. Og selvom den slags afgrøder ikke har meget med risproduktionen at gøre, tjener de flere vigtige formål:

- Ideen med at plante andre afgrøder omkring risen er blandt andet, at de skaber habitat for insekter, som er naturlige fjender af skadedyrene, forklarer professor Jacob Weiner fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som er med i det kinesiske forskningsprojekt.

- Over en længere årrække har vi kunnet se, at mængden af skadedyr er faldet, selvom der er blevet anvendt mindre sprøjtegift end i konventionel risproduktion i området, siger han.

Biodiversitet bekæmper ikke kun skadedyr
Til grund for resultaterne ligger data fra i alt 34 landbrugsjorde fra ni forskellige områder uden for Shanghais centrum. I 15 år har gruppen af forskere nøje overvåget risproduktionen, skadevolderne og deres naturfjender i marker med og uden randafgrøder, og det er ifølge Jacob Weiner helt unikt.

Indtil nu har kortere forsøg nemlig ikke givet samme resultater, fordi det kan tage tid, før effekten ved biodiversitet udvikler sig.

Resultaterne viser, at biodiversitet i urbane landbrugsområder ikke kun reducerer antallet af skadedyr og dermed behovet for kemiske bekæmpelsesmidler. De færre skadedyr har også den sideeffekt, at den økonomiske gevinst stiger, fordi landmændene sparer tid og penge på at sprøjte markerne. Samtidig går der mindre ris tabt.

Desuden er udnyttelsen af jorderne større, fordi jordvoldene bruges til at dyrke afgrøder, som kan sælges på lige fod med risen. Og så viser resultaterne helt overordnet, at fordelene ved landbrug i bynære områder er mange – både for landmændene, for forbrugerne og miljøet.

- De rismarker, vi brugte i forsøgene, ligger i nærheden af huse, veje og industri. Det vil sige, at der stort set ikke findes nærliggende natur- eller landbrugsområder. Det overraskende er, at der bliver tiltrukket mange af de nyttedyr, som bekæmper skadedyr, selvom der ikke findes nogle oplagte kilder til den slags insekter i nærheden, siger Jacob Weiner.

- Og så kan vi se, at såkaldt urban farming – altså landbrug i byen eller bynære områder – har mange fordele, og det er noget, jeg tror, vil vinde større indpas i Denmark over de næste år, vurderer han.

Øget biodiversitet i byerne
Zoomer man lidt ud fra de kinesiske rismarker og ser på landbrugsproduktionen i et større perspektiv, handler det nemlig ikke kun om, hvordan vi reducerer mængden af sprøjtegifte. Det 15 år lange studie illustrerer også, at det har en afgørende betydning, hvor man dyrker sine fødevarer.

Hvis man eksempelvis kan dyrke fødevarer tæt på byen i stedet for flere hundrede eller tusinde kilomenter væk fra forbrugeren, er man allerede godt på vej, mener Jacob Weiner.

- Vi køber udenlandske grøntsager, selvom vi kunne dyrke dem få kilometer væk. Det her projekt viser, at det sagtens kan lade sig gøre at dyrke afgrøder i byområder og samtidig mindske brugen af insektmidler helt naturligt.

I Danmark har man også eksperimenteret med biodiversitet i landbruget i form af eksempelvis samdyrkning af to eller flere afgrøder. Men den største udfordring er, at det er dyrt og ressourcekrævende at dyrke og høste flere afgrøder sammen. En udfordring som Jacob Weiner dog mener kan løses med det rigtige maskineri og en god portion viljestyrke.

- Skal vi omlægge til et mere bæredygtigt landbrug, kommer det til at koste lidt, men i sidste ende vil det gavne meget. Det her er bare begyndelsen, og jeg tror, vi kan komme meget længere, hvis vi vil, siger han.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: