Politisk opgør med betalte eksperter

- Jeg synes, der bør være en knivskarp debat om faglig integritet på de forskellige universiteter. Jeg mener, at man får beklikket sin faglige integritet, når man går ud med sin professortitel og med sin titel som tidligere vismand og varetager kommercielle interesser, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Pernille Rosenkrantz-Theil: En juraprofessor skal ikke varetage kommercielle interesser.

Er det i orden, at professorer på landets universiteter modtager store pengebeløb for at udarbejde notater til gavn for lobbyvirksomheder og private interesser?

Svaret er klokkeklart nej, hvis man spørger Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil og Enhedslistens Per Clausen. En bred vifte af politikere efterspørger samtidig en fundamental debat om rammerne for professorernes arbejde, skriver Berlingske.

Spørgsmålet er blevet aktuelt, fordi en juraprofessor ved Aarhus Universitet og en tidligere overvismand har udarbejdet notater, som olieselskabet Bayerngas har brugt i sit forsøg på at få ændret regeringens planer om en ny beskatning af olieudvindingen i Nordsøen.

Ifølge Berlingskes oplysninger har de to forskere fået 150.000 og »op til 100.000« kroner for deres arbejde.

- Adel forpligter. Jeg synes, der bør være en knivskarp debat om faglig integritet på de forskellige universiteter. Jeg mener, at man får beklikket sin faglige integritet, når man går ud med sin professortitel og med sin titel som tidligere vismand og varetager kommercielle interesser, siger energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: