Otte gode, grønne forslag til de konservative

GYLLEGATE – Hvis den grønne tillægsaftale til landbrugspakken reelt skal hjælpe natur og miljø og kompensere for mere gødning, skal den være ambitiøs og vidtrækkende. Alternativet foreslår otte tiltag, som Konservative bør insistere på i forhandlingerne. Og det er ikke kun pyntegrønt.

Mere økologi og beskyttelse af vandløb og søer er et par af de forslag, Alternativet forslår de konservative at få ind i en tillægspakke. Her er det Skjern Ådal. Foto: Colourbox

De konservative stemte i går den kontroversielle landbrugspakke igennem Folketinget, men har samtidig indledt forhandlinger om, hvordan man kan gøre landbrugspakken grønnere for at rette op på den grønne ubalance, som landbrugspakkens økonomiske produktionsstøtte til landbruget efterlader.

Alternativet har præsenteret otte gode, grønne forslag, som ikke kun skal fungere som pyntegrønt.

- Forhandlingerne om tillægsaftalen til landbrugspakken er en slags eksamen for Konservatives grønne, miljøvenlige profil. Jeg håber, de består med glans, for vi har brug for et grønt, borgerligt parti i Danmark, siger Alternativets natur-, miljø- og landbrugsordfører, Christian Poll.

- Hvis tillægspakken skal være mere end pyntegrønt, skal den indeholde en stribe finansierede tiltag, der som minimum retter op på den alvorlige skade, som landbrugspakken påfører miljøet i pakkens første år. Samtidig skal tiltagene ikke være frivillige – vi ved historisk, at frivillighed sjældent virker på dette område, siger Christian Poll.

Økologi, ådale og vandløb
- De tiltag, vi foreslår, at Konservative insisterer på, handler om øget økologisk drift, beskyttelse af vores vandløb og støtte til naturgenopretning gennem udtagning af kulstofrige jorde og ådale. De forslag vil give stort og omkostningseffektivt udbytte i forhold til natur- og miljøbeskyttelse, klimatilpasning og reduceret drivhusgasudledning, siger Christian Poll.

Alternativet foreslår, at Konservative insisterer på følgende otte tiltag i forhandlingerne:

  • Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde fra omdriftsarealer (pløjede jorde) til permanente arealer med vådområder, enge og skov. Det vil reducere udledningen af drivhusgasser og give plads til mere natur.
  • Udlægning af ådale – både lavbundsarealer og skrænter – til natur-, miljø og klimaformål med ekstensiv græsning. Det er en vigtig og billig klimatilpasning, som tjener som forebyg­gelse af oversvømmelser og vil ligeledes give nogle langstrakte naturom­råder, som alligevel ikke er rentable at dyrke til landbrugsformål.
  • Indførsel af variable gødningskvoter, så der laves 20 meter-buf­ferzoner op til de mest artsrige §3-arealer, hvor der ikke må gødes og sprøjtes. Til gengæld må §3-arealerne og bufferzonerne indregnes i landmandens harmoniareal. Det vil beskytte følsømme naturtyper som overdrev, de grundvandsfødte kær, moser, vandhuller samt alle de andre små ubeskyttede biotoper i eller omkring markerne.
  • Genindføre randzonerne, der hvor landbrugsjorden skråner ned mod enge, søbreder og vandløb. Her vil randzonerne kunne begrænse negativ kvælstofpåvirkning af naturen markant.
  • Skabe incitament for mere natur i landbrugs­arealet ved at fritage lodsejere for beskatning af jord udlagt til natur med biodiversitet som hovedformål.
  • Sikre vores vandløb og åer som levesteder for et væld af arter. Vi skal ikke se vandløb som afvandingskanaler fra landbrugsjorden. Vandløbene med naturlig vækst af planter og grusbanker er vigtige levesteder for mange arter, og de naturlige vandløb er en væsentlig del af en naturlig klimatilpasning. Grødeskæring og opgravning af vandløbsbund bør udfases i så store områder som muligt, da det ødelægger dyre- og planteliv og skaber risiko for omfattende oversvømmelser nedstrøms.
  • Øge støtten til omlægningsrådgivning og investeringstilskud til konventionelle landmænd, der ønsker at omlægge til bæredygtige produktionsmetoder som økologi, biodynamik eller pløjefri dyrkning. På den måde får vi dirigeret landbrugsproduktionen i den rigtige retning ift. mindskning af brug af pesticider, kunstgødning og udpining af jorden.
  • Friholde områder med let nedsivning af kvælstof til drikkevandsreserver fra ændringer på gødskningsnormen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: