Økologi og bedre dyrevelfærd kan bremse MRSA

KOMMENTAR – Statens vigtigste opgave må være at passe på borgerne, og det har myndighederne forsømt, viser MRSA-skandalen. Økonomiske hensyn må ikke veje tungest. Der er behov for mere økologi og bedre dyrevelfærd, hvis man vil problemet til livs.

Økologiske grise går stort set fri af MRSA-epidemien, fordi deres tarmflora og immunforsvar er bedre udviklet end konventionelle grises. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Christian Poll, Alternativets ordfører for landbrug, fødevarer og dyrevelfærd

I dokumentaren Den dag penicillinen ikke virker fremgår det, hvordan Fødevarestyrelsen igennem seks år har udeladt ekspertråd, der kunne stoppe den tiltagende MRSA-smitte blandt danske grise.

MRSA-bakterien er normalt ufarlig for grise, men ved berøring kan den overføres til mennesker, som kan få alvorlige infektioner med risiko for blodforgiftning og dødsfald. MRSA-bakterien er resistent over for penicillin, så den er meget svær at få bugt med.

Problemet blev opdaget i 2007, da 14 mennesker var blevet smittet af MRSA. I dag vurderer man, at smitten har bredt sig til næsten 12.000 mennesker, hvoraf enkelte er døde. Det er et resultat af, at hele 68 procent af alle danske konventionelle grise nu er smittet med MRSA.

Salg fra smittefrie gårde
Forskningsprofessor Frank Aarestrup, der fungerede som Fødevarestyrelsens faste rådgiver i spørgsmål om svine-MRSA, anbefalede i perioden 2008-2014 flere gange at indføre et system, hvor kun svineproducenter uden MRSA-smitte kunne sælge grise til andre smittefrie gårde.

Hans ekspertanbefalinger blev, helt skandaløst, udeladt i rapporten til Folketinget, hvor Fødevarestyrelsen nøjedes med at skrive, at der var behov for »yderligere forskningsbaseret viden«.

Derudover fortæller den tidligere direktør på DTU Fødevareinstituttet, Jørgen Schlundt, i dokumentaren, at han som chef for Frank Aarestrup flere gange modtog ubehagelige opkald fra Fødevarestyrelsen. Her sagde de blandt andet, at hvis instituttet blev ved med at »fremture« på den måde, så ville det eventuelt få betydning for deres bevillinger.

Økonomiske hensyn må ikke veje tungest
Jeg er fuldstændig målløs over den kultur, der har præget hele processen omkring MRSA-bakterien. For mig at se er den eneste grund til Fødevarestyrelsens opførsel, at de ønsker at tage hensyn til økonomien hos de MRSA-smittede avlsgårde, der ifølge ekspertrådene og erfaringer fra Norge nok ville skulle slå deres besætning ned.

Men det er en helt forkert måde at tage hensyn på.

Statens – her Fødevarestyrelsens – allervigtigste opgave må være at passe på borgerne. Den opgave har de ikke taget alvorligt, hvilket nu har resulteret i 12.000 syge danskere og en udbredt penicillin-resistent MRSA-bakterie, der stort set ikke er til at stoppe.

Økologiske grise mere modstandsdygtige
Der er dog stadig håb på lidt længere sigt. Økologiske grise går stort set fri af MRSA-epidemien, fordi deres tarmflora og immunforsvar er bedre udviklet end konventionelle grises. Faktisk er smitten ifølge nye data fra Fødevarestyrelsen hele ti gange større blandt konventionelle grise.

Forskellen ligger i, at de konventionelle pattegrise bliver taget fra moderen langt tidligere end de økologiske pattegrise.

For at kompensere giver man ofte de konventionelle pattegrise medicin præventivt, hvilket kan være grunden til, at MRSA-bakterien nu er blevet resistent over for penicillin. Derudover går konventionelle grise meget tæt sammen, hvilket er med til at sprede smitten væsentligt mere end ved økologiske grise, som har mere plads.

Der er mange grunde til, at vi skal have mere økologi og bedre dyrevelfærd, og MRSA-bakterien er bare én af dem.

Oprydning i Fødevarestyrelsen
Miljø- og fødevareministeren er nu kaldt i samråd, og jeg håber, at optrævlingen af MRSA-skandalen vil føre til, at vi nu ikke bare finder løsninger på MRSA-problemet, men også får ransaget og justeret i den måde, landbrugserhvervet og fødevaremyndighederne fungerer på.

Og ikke mindst skal vi skabe en langt mere bæredygtig landbrugsproduktion med mere økologi og bedre dyrevelfærd. Der er i den grad brug for nye tanker og nye strukturer, når det kan gå så galt, som vi har set i denne sag. Vi skal have statslige institutioner, vi som borgere kan stole på vil sikre os imod sygdom og miljøødelæggelse, og som altså sætter beskyttelsen af borgerne højere end hensynet til nogle få avlsbesætningers økonomi.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: