Nu vil Esben Lunde sætte turbo på økologien

ØKOLOGI – Regeringens vækstplan for dansk økologi er med til at understøtte økologien som en af Danmarks styrkepositioner, mener både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer.

Økologien nåede et foreløbigt højdepunkt for omtrent tyve år siden, men de seneste år har budt på ny fremgang, drevet af stigende efterspørgsel hos især børnefamilier og offentlige kantiner og storkøkkener.

Regeringen vil i samarbejde med Dansk Folkeparti »sætte turbo på økologien i Danmark«.

Med en vækstplan, der indeholder 39 punkter og en tilhørende pose penge på 1,1 milliarder kroner i tilskud til især landmænd, der lægger om, ønsker regeringen og Dansk Folkeparti at styrke Danmarks økologiske position.

Det skriver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Med vækstplanen og en garanti for, at der er penge nok til at fortsætte omlægningen til økologi hos landmændene, vil regeringen udbygge Danmarks position som en af verdens førende økologi-nationer, erklærer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Han bliver ofte kritiseret for sin støtte til den del af landbruget, der trækker i den stik modsatte retning. Men nu vil Lunde Larsen tilsyneladende også give økologien en håndsrækning.

- Det er til gavn for de forbrugere, der ønsker at købe økologiske varer. Det er til gavn for den danske eksport, og så er det også til gavn for klima og natur, siger ministeren til Radioavisen på P1.

Ifølge ham »har den økologiske produktionsform nogle andre indvirkninger på klima og natur end fx den konventionelle«, forklarede ministeren i P1 Morgen.

Danmark har verdens højeste forbrug af økologiske fødevarer, som i 2016 udgjorde 10,5 procent af det samlede fødevaresalg i butikkerne og de økologiske virksomheder forventer at eksportere varer for tre milliarder kroner i 2020.

Tilfredshed hos økologer og agroindustri
Både økologerne i Økologisk Landsforening og agroindustriens interesseorganisation Landbrug & Fødevarer kvitterer for regeringens vækstplan.

- Planen indeholder centrale indsatsområder, som kan bidrage til at skabe stabilitet og gode rammer for de landmænd, der har valgt økologien. Samtidig er der fokus på at udvikle økologien og understøtte fremtidig afsætning, siger Karen Hækkerup, der er direktør i Landbrug & Fødevarer.

Helle Borup Friberg, der er direktør for Økologisk Landsforening er også tilfreds med vækstplanen.

- Planen giver overordnet set et godt bidrag til både mere og bedre økologi. Det er første gang, at en økologiplan så tydeligt fremhæver økologiens store potentiale som vækst- og jobskaber i landkommuner og som stærk branding af Danmark som fødevareproducerende land, siger hun.

Ærgerligt med nye regler for omlægningstilskud
Begge organisationer er også meget glade for, at planen sikrer ressourcer til tilskud til alle eksisterende økologer og nye, der lægger om i både 2018 og 2019. Men organisationerne ærgrer sig over, at regeringen vil ændre reglerne for omlægningstilskud, så økologiske landmænd, der allerede har lagt om fra 2019 ikke længere kan få den supplerende omlægningsstøtte til nye arealer, som de forpagter eller køber til og gerne vil omlægge til økologi.

- Omlægnings-tilskuddet tjener til at minimere den økonomiske risiko i omstillingsperioden, og det bør også gælde for landmænd, der foretager en gradvis omlægning eller senere udvider produktionen, mener Karen Hækkerup.

- Dansk økologi-støtte er ikke høj sammenlignet med andre EU-lande, og det er vigtigt, at understøtte både nye økologer og økologer, som vil udvide med nye arealer, supplerer Helle Borup Friberg.

Udvikling af økologi
Udover sikring af økologisk arealtilskud lægger planen også op til at understøtte en videreudvikling af økologien ved for eksempel øget brug af recirkulerede næringsstoffer, som er et kardinalpunkt for både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer.

-Det glæder mig, at planen indeholder flere konkrete initiativer omkring recirkulering. Danmark skal blive et kraftcenter for cirkulær bioøkonomi. Derfor er det positivt, at planen peger på nemmere adgang for økologer til at bruge recirkulerede næringsstoffer som gødning på markerne og dermed bidrager til at slutte kredsløbet mellem land og by, siger Karen Hækkerup.

Derudover peger planen på, at der skal indføres klima og -naturtiltag i økologi-reglerne.

- Det er særlig positivt, at planen vil styrke økologisk landbrugs bidrag til klima- og naturforbedringer samtidig med, at økologer får frihed til selv at indrette deres nye klima- og naturindsatser. Et løft til økologi på klima- og naturområdet gavner samfundet og øger den allerede stærke opbakning fra forbrugerne, siger Helle Borup Friberg.

Nødvendigt at investere i fremtiden
Men der er også her områder, hvor den økologiske vækstplan kunne være endnu stærkere, påpeger Karen Hækkerup i en fælles pressemeddelelse med Helle Borup Friberg. Det gælder blandt andet den økologiske forskning, som regeringen har beskåret kraftigt i forhold til tidligere.

- I forhold til forskning og udvikling på økologiområdet, så havde vi gerne set flere indsatser, der rækker lidt længere frem i tiden. Vi ved alle sammen at det er helt centralt at investere i fremtiden, hvis man skal bevare en styrkeposition. Men vi håber at man fra politisk side vil kunne bruge planen som inspiration til også at tage endnu bedre fat om disse områder på længere sigt, siger Karen Hækkerup.

- Et kendetegn i dansk økologipolitik har været investering i udvikling af nye økologiske løsninger i mark og stald, samt strategisk udvikling af markedet. Den politik har gjort Danmark til førende økologination, og vil vi arbejde på at fastholde denne politik fremadrettet – til gavn for både økologer og samfundet, slutter Helle Borup Friberg.

Regeringen støtter modsatrettede tendenser
Med vækstplanen for økologi støtter regeringen nu aktivt to modsatrettede tendenser i dansk landbrug og fødevareindustri.

Dels det industrialiserede, højeffektive og kapitalintensive landbrug med et højt forbrug af kunstgødning, kemiske sprøjtegifte, som kan producere billige fødevarer i store mængder  og dels det økologiske landbrug, som trådte sine barnesko i 1970´erne og for alvor begyndte at markere sig i 80´erne og for alvor slog igennem i 90´erne som et mere natur- og miljøskånsomt alternativ med stramme regler, Ø-mærke og kontrol, der sikrer, at forbrugerne får de varer, de rent faktisk betaler for.

Landbrug og fødevareindustrien i Danmark modtager over 10 milliarder kroner i offentlig støtte fra EU-kassen og danske skatteydere. En støtte, som er øget markant under den nuværende regering med Landbrugs- og Fødevarepakken. Den afviklede en række natur- og miljøforanstaltninger og gav landmændene lov til at intensivere deres landbrugsbedrifter ved blandt andet at fjerne restriktioner, som lagde loft over landmændenes forbrug af kunstgødning og gylle.

Den primære fødevareproduktion er nu koncentreret på under 10.000 landbrugsbedrifter med mindst én arbejdsplads. Resten af landbruget i Danmark er hobby- og deltidslandbrug.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: