Nordisk genbank er en guldgrube af gamle frø

FRØ – Nordisk Genbank i Malmø bevarer de gamle frø og deres egenskaber for eftertiden. Med genteknologiens indtog har den 25 år gamle bank fået en ny eksistensberettigelse.

Gert B. Poulsen ved indgangen til Nordisk Genbank syd for Malmø. Foto: Ulla Skovsbøl

Udefra er det ikke noget imponerende syn, der møder den besøgende. En ganske almindelig, ordinær bygning uden hverken sikkerhedsvagter, tunge fløjdøre eller andre af de kendetegn, man normalt forbinder med de velbeslåede storbanker.

Men træder man indenfor og åbner for en af de mange frysere i frølageret i Nordisk Genbank, får man alligevel en fornemmelse af den ufattelige rigdom, som den beskedne bygning er ramme om.

Nordisk Genbank rummer en sand guldgrube af gamle frø af landbrugs- og havebrugsplanter fra alle de nordiske lande.

Frø fra 1920erne
Her er samlet tusindvis af frø fra gamle, for længst glemte roe- og kornsorter helt tilbage fra 1920erne, men her er også forholdsvis nye frø, som først for nyligt er gået ud af produktion og ikke længere dyrkes på markerne.

Allesammen befinder de sig her i Nordisk Genbank, lidt syd for Malmø i Sverige.  Omhyggeligt pakket ned i hver sin aluminiumspose, nummererede og med forklarende etiketter ligger de, side om side i frysebokse, der står i lange rækker.

Plantebiolog Gert B. Poulsen er foreløbig nået til fryser nummer 56 i sin rundvisning. Han er én af de medarbejdere i Nordisk Genbank, der har til opgave at passe på de mange frø. Han er en slags bankbestyrer.

Bevares for eftertiden
- Vores opgave er at bevare egenskaberne i disse gamle frø for eftertiden, så de ikke går tabt. På den måde får vi mulighed for at bruge dem til at udvikle og forbedre de planter, der skal levere fremtidens fødevarer, siger han.

Forædlingsindustrien koncentreres i disse år på færre hænder. Det betyder færre udbydere og samtidig et mere begrænset genetisk materiale som baggrund for de planter, landmændene dyrker på markerne, eller man dyrker hjemme i sin køkkenhave.

Ikke mindst økologerne har oplevet, at den genetiske mangfoldighed er gået fløjten, fordi forædlingsindustrien i adskillige årtier er gået efter nogle ganske få, specifikke egenskaber som f.eks højest muligt udbytte. Men det har sin pris, forklarer Gert B. Poulsen.

- I gamle dage dyrkede man afgrøder uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler. Men da man senere fik disse hjælpemidler til rådighed, blev der entydigt satset på høj ydelse på bekostning af f.eks. resistens overfor sygdomme og skadedyr, som man jo blot kunne sprøjte imod.

- Nu har vi så fundet ud af, at den dyrkningsmetode måske ikke var helt så uproblematisk, som vi i første omgang troede. Til alt held har vi Nordisk Genbank, hvor man kan hente 50 år gamle egenskaber og krydse dem ind i fremtidens planter, hvis der er brug for det.

- De gamle planter er blevet udviklet før det højteknologiske landbrug og er derfor måske lettere at tilpasse et moderne bæredygtigt landbrug med lavere gødningsniveau og reduceret brug af sprøjtemidler, mener Gert B. Poulsen.

Genteknologi er en lukket teknologi
Det er primært planteforædlere og forskere, der aktivt bruger banken, og med genteknologiens fremmarch har den snart 25 år gamle Nordisk Genbank fået en ny eksistensberettigelse med sin enestående beholdning af gamle gener.

Selv har Gert B. Poulsen tidligere arbejdet med genetisk transformation af raps, ærter og tobak ved bl.a. Danmarks JordbrugsForskning, men alligevel tvivler han stærkt på genteknologiens påståede velsignelser.

- Man hører meget om, at gensplejsning vil kunne redde den sultende befolkning i u-landene, og det stiller jeg mig noget skeptisk over for. De egenskaber, man kan overføre, er meget begrænsede. Det er udelukkende et-gens-egenskaber, og det er som regel ikke de egenskaber, man har brug for, hvis man skal brødføde den sultende verden.

- Udbytte styres af kolossalt mange gener i planterne og det samme gælder resistens mod skadedyr og sygdomme. Så med mindre man får en bedre udviklet teknik eller bliver mere rationel til at arbejde på denne måde, vil man få svært ved at leve op til de visioner, fortalerne for genteknologi ofte giver udtryk for, vurderer Gert B. Poulsen.

- Hvis man havde ofret ligeså mange penge på at udnytte de naturlige ressourcer, som man har brugt på genteknologien, så ville vi være nået meget længere. Genteknologi er en lukket teknologi, som hindrer fremskridt, siger bankbestyreren i Nordisk Genbank.

 

Fakta om Nordisk Genbank

  • Nordisk Genbank opbevarer frø fra ca. 7.000 forskellige planter 
  • Blev oprettet i 1979 som en  institution under Nordisk Ministerråd.
  •  Skal sikre at vigtige genetiske egenskaber i dyrkede afgrøder ikke går tabt i  forædlingsarbejdet

Sådan gør man

  • Frøene tørres og fryses ned
  •  Frøet tørres til det har et vandindhold på fem-syv procent.
  •  Herefter opbevares det i en fryser ved ca. -20 grader.
  •  Spiringstest foretages hvert tiende år.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: