Monsanto dømt til at betale erstatning

FRANKRIG – En fransk domstol i Lyon har idømt Monsanto til at betale erstatning til Paul Francois, der er planteavler.

Monsanto skal betale erstatning til en fransk landmand.

Den 47-årige landmand er plaget af neurologiske problemer som hukommelsestab, hovedpine og stammen efter at han i 2004 kom til at indånde dampe fra ukrudtsmidlet Lasso. Han anklager Monsanto for ikke at advare tilstrækkeligt tydeligt om farerne.

Landmandens advokat kalder ifølge det tyske magasin, Der Spiegel, rettens afgørelse for ‘historisk’.

- Der er tale om en historisk beslutning, fordi det er første gang, at en producent af pesticider er fundet skyldig i forgiftning, siger advokaten ifølge magasinet.

Lasso, der var et meget anvendt herbicid blev først fjernet fra markedet i 2007, selv om det var kendt så tidligt som i 1980′erne, at det var skadeligt for menneskers sundhed.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: