Miljøforkæmper mindes i København

KENYA – I dag fredag den 14. oktober mindes en af vor tids store miljø-forkæmpere, den kenyanske professor og ildsjæl Wangari Maathai, der døde efter længere tids sygdom 25. september 2011, 71 år gammel.

En af vor tids store miljø-forkæmpere, den kenyanske professor og ildsjæl Wangari Maathai, døde efter længere tids sygdom 25. september 2011, 71 år gammel. Foto: Ulla Skovsbøl

I dag fredag den 14. oktober mindes en af vor tids store miljø-forkæmpere, den kenyanske professor og ildsjæl Wangari Maathai, der døde efter længere tids sygdom 25. september 2011, 71 år gammel.

Det sker ved en mindehøjtidelighed på Københavns Universitet. Her blev Wangari Maathai udnævnt som æresdoktor 6. juli i år.

Wangari Maathai grundlagde The Green Belt Movement, som har plantet millioner af træer i Afrika.

I 2004 modtog Maathai som den første afrikanske kvinde nogensinde Nobels fredsprisen. Hun fik den for sin indsats for bæredygtig udvikling, demokrati og fred i Kenya.

Miljøminister i Kenya
I en periode var Wangari Maathai desuden miljøminister i Kenya, men det er dog især hendes indsats i Grønne Bælte-bevægelsen, der gjorde hende kendt.

Nobelkomiteen blev kritiseret for at have givet fredsprisen til Maathai, der først og fremmest var kendt som miljøforkæmper. Men selv slog hun på, at der er en sammenhæng imellem miljø og fred.

Du kan høre Ulla Skovbøls interview med hende på skovsbol.dk

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: