Lidegaard: EU skal føre en ambitiøs klimapolitik frem mod 2030
KLIMA – En ambitiøs klimapolitik i EU vil skabe arbejdspladser, styrke konkurrenceevnen og bringe EU frem i forreste linje i kampen mod klimaforandringerne. Det siger Martin Lidegaard på dagen, hvor den danske regering sender sit indspil til Kommissionen om EU’s klima- og energipolitik frem til 2030.
EU bør sætte klimamål frem mod 2030, mener Martin Lidegaard. /Foto: Colourbox
Regeringen sender sit indspil som et høringsvar til EU-Kommissionens grønbog, der blev præsenteret i marts i år. Regeringen er positivt indstillet overfor de 2030-mål som nævnes i grønbogen:
- Et bindende mål for reduktion af EU’s interne drivhusgasudledning med 40 procent i 2030 i forhold til 1990.
- Et bindende mål for anvendelsen af vedvarende energi på 30 procent i 2030.
et mål for energieffektivitet i 2030. Målet skal fastsættes efter, at - Energieffektivitetsdirektivet er blevet evalueret i 2014. Regeringen foreslår, at dette mål også bliver bindende.
Der er tale om en foreløbig tilkendegivelse. Regeringen vil tage endelig stilling til måltallene, når der foreligger et egentligt beslutningsgrundlag fra Kommissionen. Men klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard understreger, at det er vigtigt, at alle tre mål kommer med i EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030.
- Vi skal lave nogle rammebetingelser, som sikrer bæredygtig vækst, innovation, øget energieffektivitet og brug af vedvarende energi. Samtidig skal vi sikre, at EU’s afhængighed af import af fossile brændstoffer bliver mindre. Hvis vi gør det rigtigt, vil indsatsen ikke kun gavne klimaet. Den vil skabe nye arbejdspladser i EU, styrke konkurrenceevnen og forbedre luftkvaliteten, siger Martin Lidegaard.
Bør opstille mål frem til 2030
Regeringen mener, at det er vigtigt, at der allerede nu bliver sat mål for EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030. Den europæiske elsektor står for at skulle udskifte en lang række udtjente kraftværker. Derfor er det nødvendigt at rammerne er lagt, inden investeringerne bliver lavet, især fordi investeringshorisonten er meget lang.
Nye elproduktionsanlæg vil være i drift de næste 30-40 år, så det er vigtigt, at investorerne kender de energi- og klimapolitiske mål langt ud i fremtiden. Desuden er det vigtigt, at EU finder fælles fodslag i god tid inden klimakonferencen i Paris i slutningen af 2015, hvor EU ønsker, at der indgås en international klimaaftale.
Regeringen beder også Kommissionen om at analysere fordele og ulemper ved at udvide EU’s CO2 kvotehandelssystem (ETS) til flere sektorer. Der skal bl.a. ses på mulighederne for at inkludere energiforbruget fra husholdninger, vejtransport og landbrug, der i dag er uden for kvotesystemet.
Fair byrdefordeling
Desuden opfordrer regeringen Kommissionen til at overveje forskellige alternative kriterier for at fordele indsatsen mellem medlemsstaterne. Det er nødvendigt at sikre en fair byrdefordeling.
- Sideløbende med diskussionen om de langsigtede mål i 2030 er det også nødvendigt at overveje forskellige muligheder for at redde det skrantende europæiske kvotehandelssystem. Det er nødvendigt med en strukturel reform for at genoprette troværdigheden til systemet, der er det vigtigste instrument, EU har til at opfylde klimamålene, siger Martin Lidegaard.
Regeringen foretrækker, at EU Kommissionen styrker kvotehandelssystemet ved at annullere et stort antal kvoter. Men regeringen anmoder også Kommissionen om at analysere fordele og ulemper ved en prisstyringsmekanisme. Det kan være en mulig kortsigtet måde at få kvoteprisen til at stige.
Regeringen opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt – og senest ved årets udgang – at fremsætte konkrete forslag til rammerne for EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030 og komme med forslag til en strukturel reform af EU’s kvotehandelssystem.
