Landmændene sprøjter mere

SPRØJTEGIFT – Danmarks Naturfredningsforening: Eva Kjer bevæger sig på kanten af sandheden, når hun kommenterer landbrugets forbrug af sprøjtegift. Belastningen af vores natur med sprøjtegifte stiger, fremgår det af nye tal.

En landmand i færd med at sprøjte grøftkanter ved Fensten, syd for Odder i Østjylland.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) bevæger sig på kanten af sandheden, når hun i dag kommenterer den seneste statistik for landbrugets brug af sprøjtegift, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

- Der bliver stadig brugt for meget sprøjtegift og den forkerte slags – på trods af hvad miljø- og fødevareministeren siger, fastholder foreningen.

Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2014 er netop kommet, og tallene viser tydeligt, at der stadig bruges for meget gift og desværre også alt for meget af de mest giftige midler.

Danmarks Naturfredningsforenings konstaterer følgende fra 2013 til 2014:

  • Forbruget af sprøjtegifte er steget.
  • Belastningen af naturen med sprøjtegifte er steget (belastningen er en opgørelse af sprøjtegiftene i forhold til deres giftighed i naturen).
  • Behandlingshyppigheden er steget (antal gange arealerne bliver sprøjtet).

Ifølge DN er det derfor misvisende, at Eva Kjer Hansen i dag fortæller befolkningen, at landmændene sprøjter mindre gift på markerne. Ministeren henviser til, at der er sket et fald i forbruget af sprøjtegifte fra 2011 til 2014, men det ændrer ikke ved det faktum, at forbrug og belastning med sprøjtegift steg fra 2013 til 2014, siger Danmarks Naturfredningsforening.

Eva Kjer: Det går den rigtige vej
- Statistikken viser, at det går den rigtige vej med at passe på vores miljø og grundvand, mener miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

- Jeg vil opfordre landbruget til at fortsætte de gode takter, og jeg forventer, at belastningen vil falde yderligere, da vi har gjort det økonomisk fordelagtigt at vælge midler, der belaster miljøet mindst muligt, siger hun.

- Miljøbelastningen fra sprøjtemidler er faldet med 18 procent fra 2011-2014, selv om der forekommer en lille stigning i år, som formentlig skyldes problemer med svampesygdomme i kornet, skriver ministeren i en pressemeddelelse.

Tallene dækker også over, at salget ganske vist faldt fra 2012 og 2013 til 2014. Men det skyldes, at de særligt farlige (og dermed dyrere) midler blev hamstret tilbage i 2012, før prisen steg. Der er altså mange midler på lager stadigvæk. Det afspejler sig så i en tydelig stigning i forbrug og også belastning, som det fremgår af landmandens sprøjtejournaler.

- Og det bliver svært at få nedbragt anvendelsen af sprøjtegifte fremover. Tværtimod er der stor risiko for, at der vil komme endnu mere sprøjtegifte ud i vores natur og miljø. Det skyldes både, at randzonerne nu fremover ikke længere er lovpligtige, og den nye landbrugspakke, siger Ella Maria Bisschof-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Mere gødning fører til øget forbrug
Regeringen aftalte således sammen med Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance kort før jul en ny landbrugspakke. Med pakken skal landmændene have lov at bruge mere gødning allerede fra i år. Det vil med meget stor sandsynlighed også føre til et øget brug af især svampe- og insektmidler. Disse sprøjtegifte er samtidig de mest belastende for vores natur, understreger Ella Maria Bisschof-Larsen.

- Der er langt til en reel adfærdsændring i retning af færre og mindre giftige sprøjtegifte. I Danmarks Naturfredningsforening efterlyser vi derfor en strategi for at få endnu flere sprøjtegifte forbudt, samtidig med at det skal koste mere at bruge sprøjtegifte. Og så skal vi frede nogle arealer, som slet ikke skal sprøjtes i fremtiden, siger Ella Maria Bisschof-Larsen.

Forbyd flere insektgifte
DN foreslår helt konkret, at flere insektgifte forbydes.

- Det er stærkt bekymrende, at selvom insektgiftene kun står for 2,6 procent af forbruget, står det for hele 57 procent af belastningen af vores natur og omgivelser. Samtidig er insektgiftene yderst farlige for os. Ja, faktisk er en række af disse insektgifte direkte gift for vores hjerner, understreger Ella Maria Bisschof-Larsen.

Det er også nødvendigt med større afgifter på sprøjtegiftene, mener hun.

- Disse afgifter kunne så passende føres tilbage til forbedring af vores natur, der er hårdt trængt. Og så skal der reserveres arealer, som slet ikke må sprøjtes. Vi mener fortsat, at politikerne bør tage et naturansvar og fastholde sprøjteforbuddet på vores beskyttede naturarealer. Og langs hegn og vandløb bør der heller ikke sprøjtes. Dette er en lille indsats, men med en enorm gevinst for vores natur, pointerer Ella Maria Bisschof-Larsen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: