Landbruget tømmer New Zealands floder

LANDBRUG – Gigantiske vandingsanlæg gør det muligt at skaffe græs til 6,5 millioner malkekøer. Men landets floder er ikke længere rene, og mange er ved at tørre bort.

Græs er et billigt foder til New Zealands 6,5 millioner malkekøer. Foto: Ib Salomon

Af Ib Salomon

Kieran Walsh elsker at fiske, og han har nem adgang til fiskevand, for Waitaka-floden løber nærmest i hans baghave i byen Kurow i New Zealand.

- Tidligere fiskede jeg nok 100 dage om året – nu bliver det måske til tre dage om året. Dels fordi der er langt mindre vand i floden, dels fordi vandkvaliteten ikke er, hvad den har været, forklarer han.

Tidligere var indbyggerne på Sydøen i New Zealand stolte af deres floder. Vandet var så rent, at man kunne drikke af det, ligesom der var rigeligt til en svømmetur i floden.

Oppe i bjergene er vandet stadig rent og rigeligt, men på de flade sletter mellem bjergene og på østsiden af øen er både vandmængden og vandkvaliteteten stærkt på retur.

Årsagen er ikke til at overse, for overalt bevæger gigantiske vandingsanlæg sig langsomt hen over græsmarkerne. De holder græsset grønt og holder dermed liv i kæmpestore flokke af malkekvæg.

I alt huser New Zealand nu 6,5 millioner malkekøer, hvortil kommer de fåreflokke, landet er så kendt for. 27 millioner får rummer landet, viser den nyeste optælling. Hertil kommer en række store hjortefarme.

Gode penge i tørmælk
Da europæerne kom til New Zealand i 1800-tallet fandt de hurtigt ud af, at landet er særdeles velegnet til græssende dyr, især de nøjsomme får, som fint kunne klare sig, selv om der på læsiden af de store bjergkæder er meget tørt.

De mange køer er et relativt nyt indslag. De er kommet til, fordi der er gode penge i produktionen af tørmælk til det kinesiske marked.

Overalt bevæger gigantiske vandingsmaskiner sig langsomt hen over græsmarkerne. De holder græsset grønt og holder dermed liv i kæmpestore flokke af malkekvæg. Foto: Ib Salomon

Kampen om vandet
Men køer har brug for grønt græs og masser af vand. Det hentes både i floderne og fra grundvandet.

Så ud over de op til 400 meter lange vandingsanlæg står der overalt i landbrugslandskabet store pumper, som henter vand fra op til 200 meter dybe boringer.

Vandindvindingen kræver tilladelse, ligesom der er regler for, hvad den minimale vandføring i floderne skal være, men trods reglerne løber flere og flere floder næsten tørre i sommertiden.

Hertil kommer, at gødningen fra de meget store flokke af køer mange steder siver ud i vandløbene.Steder, der tidligere blev brugt til badning, er nu forvandlet til en sump af alger, og de store byers befolkninger er ved at have fået nok.

Protesterne vokser
Næsten dagligt er der læserbreve i aviserne med kritik af flodernes tilstand og myndighedernes manglende indsats.

Nogle af kritikerne nøjes ikke med at skrive læserbreve, for i januar 2017 blev samtlige dæk på et kæmpestort vandingsanlæg skåret op, så det ikke kunne bruges. Men kritikerne er oppe imod stærke kræfter, for landbrug er fortsat New Zealands største erhverv, og omkring to tredjedele af landets eksportindtægter stammer fra salg af landbrugsprodukter.

Landmænd vil udnytte kendt kilde
Landmændene udvider til stadighed deres bedrifter. Mange steder fældes der skov for at gøre plads til yderligere græsning, ligesom marginaljorde langs floderne inddrages.

Alene i den region, der hedder Canterbury, har miljømyndighederne ved at studere luftfotos konstateret, at omkring 12.000 hektar jord langs floderne nu dyrkes intensivt, selv om jorden ikke er egnet til det.

En del af jorden er ejet af det offentlige, men er ikke desto mindre blevet overtaget af landmænd.

Vil udvide det kunstvandede areal

80 procent af New Zealands kunstvandede areal befinder sig på Sydøen, og der er til stadighed planer om at udvide det kunstvandede areal, for eksempel ved at anlægge dæmninger.

Også en af verdens største kilder, Pupu Springs, har landmændene nu i kikkerten. Kilden leverer op til 21.000 liter krystalklart vand i sekundet, og den er en af Sydøens store turistattraktioner – turisterne må gerne se, men end ikke røre vandet fra kilderne.

Men set med de lokale landmænds øjne er der tale om et stort spild af vand, for i dag løber vandet blot ud i havet, så de arbejder på at få lov til at indvinde noget af vandet – og det har fået lokale protestgrupper til at gå i aktion.

Lokale protestgrupper er gået i aktion for at begrænse landbrugets udnyttelse af vandressourcerne. Foto: Ib Salomon

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: