Københavns »grønne« energi er sort som kul

ENERGI – København har et ambitiøs mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Men en stor del af energiforbruget er baseret på træpiller og flis. På papiret reducerer København sit CO2-udslip ved at brænde uanede mængder træ.

Afbrænding af træbaseret biomasse som fx træpiller kan frigøre mere CO2 per energienhed end det fossile brændsel, det erstatter. Det er altså ikke CO2-neutralt på kort sigt. Foto: Colourbox

Af Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem, Verdens Skove

Mens de globale klimaforhandlinger foregår i Polen, er det betryggende at vide, at København skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Denne ambitiøse målsætning står nemlig sort på hvidt i kommunens Klimaplan fra 2012. Målet er ledestjernen for Københavns Kommunes klimapolitik.

Ambitionerne bliver ikke mindre af en støt stigende befolkningstilvækst i Hovedstaden. En voksende befolkning giver alt andet lige et større forbrug af energi, og dermed øget udledning af drivhusgasser.

Spørgsmålet er her halvvejs i Klimaplanens virketid, om København er på vej til at blive en klimavenlig storby i 2025. Kigger vi nærmere på tallene i planen, ser vi, at næsten tre fjerdedele af det reducerede udslip af CO2 skal komme fra energiproduktion. Målet om det klimavenlige København i 2025 står og falder med om det lykkes at producere nok grøn energi i København. Sker det ikke, falder visionen om et CO2-neutralt København til jorden med et brag.

Træpiller og flis erstatter kul
Der er sket en positiv udvikling, når vi betragter vindenergi. Vindstrøms andel af Københavns elproduktion har ifølge kommunens CO2-regnskab været markant stigende gennem flere år. Vindenergien er dog kun én side af den »grønne« energi. Bagsiden af medaljen hedder biomasse i form af træpiller og flis, der gradvis erstatter kullene. Amagerværket er det seneste værk, der om få måneder overgår til at fyre 100 procent med træ.

Snart vil anslået 1,2 millioner tons træflis i tillæg til flere hundrede tusinde tons træpiller brændes hvert år, for at give »klimavenlig« fjernvarme. Denne »bæredygtige biomasse« betegnes i kommunens CO2-regnskab som vedvarende energi. Det faktum, at biomassen regnes som vedvarende energi, betyder at København på papiret reducerer sit CO2-udslip ved at brænde uanede mængder træ!

Dette er mildt sagt problematisk på et tidspunkt, hvor en ny FN-rapport lige har slået fast, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren slår nye rekorder. Værre bliver situationen, når efterspørgslen efter biomasse går ud over skovenes evne til at optage CO2. Dette kan ske, hvis træer, der ellers var blevet stående, bliver brændt som energitræ. Sidst, men ikke mindst, kan Københavns »grønne« energi skade biodiversiteten i skovene.

HOFOR mangler kriterier for bæredygtighed
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR mangler nemlig klare og troværdige kriterier for bæredygtighed.
Klimarådet har tidligere i år i en rapport peget på, at Danmark ikke er noget klimavenligt foregangsland, når det gælder biomasse. Vi anvender allerede alt for meget biomasse pr. indbygger i et globalt perspektiv. Københavns ukritiske omstilling til biomasse forværrer denne globale skævhed.

Energieventyret betyder, at København risikerer at miste sin internationale status som grøn foregangsby og klima-frontløber. Det er ikke noget at være stolt over, mens klimakrisen rykker nærmere med stormskridt.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: