Klimarådet: Grøn omstilling skal op i tempo

KLIMA – Danmark står over for en historisk stor omstilling, når vi ligesom resten af EU skal reducere drivhusgasudledningen markant frem mod 2050. Klimarådet peger i en ny rapport på en række problemer, som skal løses, hvis de klimapolitiske mål skal indfries samtidig med, at omkostningerne til omstillingen skal holdes nede.

Danmark står over for en historisk stor omstilling, når vi ligesom resten af EU skal reducere drivhusgasudledningen markant frem mod 2050. Foto: Colourbox

Danmark skal frem mod 2050 omstilles til et samfund med meget lave udledninger af drivhusgasser. Klimarådet har i sin første rapport Omstilling med omtanke – status og udfordringer for dansk klimapolitik set nærmere på, hvor vi står i forhold til at nå målet om et lavemissionssamfund, og hvad der er de største udfordringer i de kommende år for den grønne omstilling i Danmark.

- Danmark kan godt blive uafhængig af fossile brændsler med de teknologier, der er til rådighed, men det kræver, at vi tænker os om, hvis det skal gøres uden store omkostninger for samfundet, siger Klimarådets formand Peter Birch Sørensen.

Klimarådets rapport indeholder analyser og anbefalinger, der skal sikre en balanceret omstilling i løbet af de næste 35 år.

Omstillingen skal ske i højere tempo
Omstillingen til et samfund med meget lave udledninger kræver både en markant udbygning med vedvarende energikilder og en omfattende elektrificering af samfundet.

Klimarådets analyser viser, at det er nødvendigt med et højere tempo i udbygningen for at nå målet i 2050, men det er vigtigt, at udbygningen og elektrificeringen sker parallelt, hvis omstillingen skal ske på en måde, så vi får udnyttet den vedvarende energi effektivt.

Biomasse får en vigtig rolle i fremtidens energisystem, men Klimarådet finder det voksende forbrug af biomasse til produktion af energi problematisk, da udviklingen afspejler en stor skævhed i afgiftssystemet. Denne udvikling fremmer ikke den elektrificering, der er nødvendig for at skabe et omkostningseffektivt og sammenhængende energisystem.

Udbygningen med vedvarende energi medvirker samtidig til, at de decentrale kraftvarmeværker står over for store økonomiske udfordringer de kommende år.

Fjernvarmeproduktionen kan allerede i dag med samfundsøkonomisk fordel ske ved hjælp af varmepumper, og behovet for elproduktion på kraftvarmeværker vil falde markant i takt med omstillingen til el produceret med vedvarende energi.

Fremover kan de eksisterende kraftvarmeværker fungere som backup-kapacitet til elproduktion, men der vil være behov for at gentænke, om det på længere sigt vil være mere hensigtsmæssigt at investere i andre typer produktionsanlæg.

Danmark er på rette vej, men ikke i front
Danmark har et godt udgangspunkt for den grønne omstilling og er på rette vej i forhold til at opfylde de internationale klimamålsætninger for 2020. Samtidig står det også klart, at der kræves en yderligere indsats for at nå målene for både 2030 og 2050.

Klimarådet har analyseret den danske klimaindsats sammenlignet med indsatsen i vores omkringliggende lande. Analysen viser, at selvom Danmark har opnået en forholdsvis stor reduktion i sin udledning af drivhusgasser, så er reduktionerne i høj grad drevet af lav økonomisk vækst og ikke alene en aktiv klimaindsats.

Den danske omstilling er altså ikke langt foran alle andre, som der er en udbredt opfattelse af. Faktisk ligger Danmark kun i et midterfelt af ambitiøse lande på klimaområdet, fremgår det af rapporten.

Troværdige målsætninger er afgørende
Klimarådet har analyseret omkostningerne ved opfyldelse af målsætningen om 40 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2020 i forhold til niveauet i 1990. Analysen viser, at der kan være en samfundsøkonomisk gevinst ved at fastholde 40-procentsmålsætningen.

Selvom det ikke er afgørende for muligheden for at opfylde det langsigtede klimapolitiske mål for 2050, om reduktionen i 2020 bliver 37 procent eller 40 procent, kan en opfyldelse af 40-procentsmålsætningen styrke den politiske troværdighed om det langsigtede klimamål for 2050.

Det kan styrke tilliden blandt de investorer, der skal foretage de langsigtede investeringer, der er nødvendige for, at målet kan nås.

Alternativet: Regeringens er på forkert kurs
Ifølge Alternativet viser udmeldingen fra Klimarådet, at »regeringens egen klimarådgiver trodser sin politiske spændetrøje for at rette en skarp kritik af regeringens kurs i klimaspørgsmålet«.

- For mig understreger det i den grad, hvor alvorlig en kurs regeringen er slået ind på, og jeg håber, at den snart vil lytte til de mange anbefalinger fra både forskere, erhvervsliv og nu egne klimavismænd, siger klima- og miljøordfører Christian Poll fra Alternativet.

- Man skal huske på, at Klimarådets mandat er begrænset. Derfor glæder jeg mig over de omfattende og forholdsvist ambitiøse anbefalinger, som regeringens egne klimarådgivere kommer med – på trods af, at de jo sidder i en politisk spændetrøje, siger Christian Poll.

Regeringen er argumentresistens
- Nu har vi sort på hvidt, at Danmark ikke længere er frontløber i omstillingen. Samtidig rykker resten af verden. Dermed er det i mine øjne noget svært for klimaministeren at tage til COP21 med oprejst pande, mener Christian Poll.

- Når nu rådet – med deres samfundsøkonomisk omkostningseffektive præmis – konkluderer, at en pause i udbygning af vedvarende energi kan gøre den samlede omstilling dyrere end nødvendigt, fordi det så skal gå hurtigt senere, så er det på tide at lytte. Hvis den ikke lytter nu – til egne rådgivere – vil det i min optik være udtryk for total argumentresistens. Jorden kalder, og vi håber regeringen vil høre den.

Men foreløbig er der dog ikke noget, der tyder på, at regeringen vil ændre kurs. Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt vælger i sin kommentar til Klimarådets rapport at fokusere på de økonomiske omkostninger ved at reducere klimabelastningen. Han frygter blandt andet, at det vil gå ud over landbrugets konkurrenceevne.

Må ikke gå ud over landbruget
- Klimarådets forslag til at nå 40 procent-målet i 2020 viser, at uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer det til at koste statskassen ca. 900 millioner kroner om året at nå 40 procent-målet i 2020. De penge foreslår Klimarådet i deres eksempel at finde ved at hæve bundskatten, ligesom Klimarådet blandt andet foreslår en kraftig udbygning af vind og dermed stigende PSO-afgift samt tiltag, der forværrer landbrugets i forvejen udfordrede konkurrenceevne, siger Lilleholt.

Klimarådet har regnet på to pakker af konkrete virkemidler til at nå en 40 procent drivhusgasreduktion i 2020. Den ene pakke retter sig primært mod landbruget og giver en samfundsøkonomisk gevinst, mens den anden pakke stort set friholder landbruget og giver samfundsøkonomiske omkostninger.

Fælles for pakkerne er, at de begge vil kræve statslig finansiering på omkring 900 millioner kroner om året at gennemføre, hvilket i Klimarådets eksempel er finansieret ved at hæve bundskattesatsen.

Vil ikke hæve skatter og afgifter
- Regeringen går ikke ind for at hæve skattetrykket, øge PSO-afgiften – som i øvrigt er historisk høj på ca. 8,3 milliarder kroner alene i år – eller forringe landbrugets konkurrenceevne for at jagte et tilfældigt klimamål i et tilfældigt år, som dybest set ikke er nødvendigt for at opfylde vores langsigtede drivhusgasreduktionsmål, siger Lars Chr. Lilleholt.

- Tværtimod vil regeringen have grøn realisme i klima- og energipolitikken, så vi fastholder en ambitiøs men realistisk grøn omstilling med større fokus på at bringe omkostningerne ned – ikke op, understreger ministeren..

Ministeren siger, at han gerne vil tage en konstruktiv dialog med de partier i Folketinget, der ønsker at gennemføre en 40 procent drivhusgasreduktion i 2020 herunder hvilke konkrete virkemidler, de ønsker at gennemføre samt finansieringen.

- Jeg har bemærket, at der ser ud til at være et flertal i Folketinget, der gerne vil nå 40 procent-reduktionsmålet i 2020. Nu hvor Klimarådet har fremlagt virkemidlerne og regningen forbundet med det, så ser jeg frem til, at de partier vil pege på, hvordan de vil gøre det helt konkret, og hvordan de vil betale for det, uden at det forringer konkurrenceevnen eller koster danske arbejdspladser, siger Lars Chr. Lilleholt.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: