I aften kan du se århundredets flotteste blodmåne

I aften kan du se en flot blodmåne. Måneformørkelsen vil være total imellem kl. ca. 21:30 og ca. 23:10. Men du skal have frit udsyn mod øst. Mange samles ved stranden for at følge det, der bliver århundredets længste blodmåne.

I aften kan du følge den længste måneformørkelse i dette århundrede, som oven i købet er en såkaldt blodmåne.

Fredag aften får du alletiders chance for at se en total måneformørkelse. Formørkelsen vil være total imellem kl. ca. 21:30 og ca. 23:10. Herefter aftager formørkelsen og hele forestillingen vil være slut ca. 00:20, oplyser DMI.

Selvom måneformørkelsen er total, vil månen stadig kunne ses på himlen. En lille del af det sollys, som oplyser Månen, er lys som bliver afbøjet i Jordens atmosfære. Jordens skygge kan ikke hindre dette lys i at ramme Månen, og det gør at man stadig se Månen under formørkelsen.

Vil vil blot se den oplyst i røde nuancer. Det er denne farve som gør, at man nogle gange kalder totale måneformørkelser for Blodmåne.

Du skal have frit udsyn mod øst
DMI’s vagtchef siger, at skydækket vil være forholdsvist sparsomt fredag aften, så der burde være gode muligheder for at Blodmåne overalt i landet.

Men hvis du vil være sikker på at få det bedste kig på blodmånen, skal du have frit udsyn mod øst. Månen står nemlig lavt, og hvis du for eksempel er inde i byen, kan høje bygninger komme i vejen.

- Det er allerbedst er at stå på stranden med udsyn mod øst. Men det vigtigste er bare, at der er frit udsyn mod øst, fortæller Tina Ibsen, der er astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium, til DR Nyheder.

Totale måneformørkelser er relativ sjældne. Sidst vi havde mulighed for at se en sådan var i september 2015 og næste chance for at se Blodmåne bliver i januar 2019.

Totale måneformørkelser finder kun sted ved fuldmåne, når Jorden blokerer for det sollys, som Månen normalt reflekterer. Lidt af sollyset afbøjes dog i Jordens atmosfære og rammer Månen, der får et kobberagtigt skær, oplyser DMI.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: