Frankrig går enegang og vil forbyde glyfosat

SPRØJTEGIFT – Frankrigs præsident Emmanuel Macron vil forbyde glyfosat senest om tre år, selv om EU i går vedtog at forlænge godkendelsen for den kontroversielle sprøjtegift i fem år.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron har bedt den franske regering forberede et forbud mod glyfosat. Det skriver han på Twitter.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron er parat til at gå enegang og vil forbyde sprøjtegiften glyfosat senest om tre år.

Det meddeler han dagen efter, at EU med den tyske landbrugsministers velsignelse har forlænget godkendelsen af glyfosat i fem år.

Macron skriver på twitter, at han har bedt regeringen træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at Frankrig kan forbyde glyfosat senest om tre år, når man har fundet et alternativ til sprøjtegiften fra den amerikanske kemiproducent Monsanto.

18 lande stemte for at forlænge godkendelsen af aktivstoffet i Roundup i yderligere fem år. Heriblandt Tyskland, som tidligere har stemt imod.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: