Fiskekvoter skaber ubalance i Danmark

KRONIK – Med omsættelige kvoter er dansk fiskeri endt i hænderne på nogle få kvotekonger. Taberne er havmiljøet, kystfiskerne og de mange lokalsamfund, hvor havnene må lukke. Vi skal i stedet satse på det kystnære fiskeri , som giver lokal beskæftigelse, skriver Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Vi skal satse på kystnært fiskeri og afvikle de omsættelige kvoter, mener Enhedslisten.

Af Søren Egge Rasmussen, fødevare- og fiskeriordfører for Enhedslisten

Regeringen understreger ved enhver given lejlighed, at den vil skabe et ’Danmark i balance’. Det vil sige et Danmark, der ikke knækker midt over, hvor offentlige arbejdspladser flyttes ud af hovedstaden, hvor Planloven revideres, og landmændene får lov at sprøjte og gøde mere, så der kan komme vækst til yderområderne.

Jeg tror, vi alle er enige om, at Danmark har brug for bedre balance og mere liv i yderområderne. Parolen om ’balance’ klinger bare ufatteligt hult, når regeringens politik på en række områder medfører det stikmodsatte: mere affolkning, tab af arbejdspladser og økonomisk deroute i provinsen.

Et af de områder, det går hårdt ud over, er fiskeriet. I dagspressen trækker fiskeripolitik sjældent store overskrifter, men for havmiljøet, turisterhvervet, fiskerne selv og deres lokalsamfund er politikken afgørende.

Regeringens fiskeripolitik tømmer udkantsdanmark
Den nuværende fiskeripolitik i Danmark såvel som resten af Europa favoriserer former for fiskeri, der går hårdt ud over naturen og visse fiskearter, samt storskala-fiskeri, der lægger havne øde og kun gavner enkeltpersoner.

I den danske fiskeripolitik er en af hovedforklaringerne på denne favorisering af det ikke-bæredygtige fiskeri vores ordning med omsættelige fiskekvoter.

Ordningen, der gør det muligt at handle med fiskekvoter, blev indført af VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti tilbage i 2007. Den bygger på en grundlæggende skæv tankegang, nemlig at nogle ganske få personer skal kunne have ejerskab over vores fælles naturressourcer.

Ved at indføre ordningen tog man reelt noget, der var allemandseje – vores hav og livet i det – og forærede det til dem, der tilfældigvis ejede et fiskefartøj. Konsekvenserne er blevet tydelige i løbet af de år, hvor ordningen med omsættelige fiskekvoter har fungeret: Man har stort set afviklet det danske kystfiskeri og erstattet det med store trawlfartøjer til skade for både havmiljø og for beskæftigelsen yderområder langs de danske kyster.

Kvotekonger sidder på det hele
I stedet er den danske fiskeri endt på nogle få kvotekongers hænder. Nogle vil måske huske DR dokumentaren ‘Kvotekonger og små fisk’ der blev bragt i efteråret, som viste hvordan ejeren af et af Danmarks største fiskerederier får fingre i fiskekvoter i ulovligt stort omfang. Fuskeriet foregår lige for næsen af myndighederne, der ikke griber ind.

Taberne i spillet er både havmiljøet, kystfiskerne og de mange lokalsamfund, der har måtte lukke deres havne, fordi der ikke længere er fair adgang til fiskekvoterne. Officielt var det aldrig intentionen med lovgivningen, at kvoterne koncentreres på få hænder. Derfor er der et loft for kvoterne, men Naturerhvervsstyrelsen formår tilsyneladende ikke at føre kontrol med, at lofterne overholdes.

I Kjeldsen-sagen, som DR2 dokumentaren havde i fokus, blev lofterne brudt via stråmandsvirksomheder. Rent praktisk oprettede pårørende til modervirksomheden nye selskaber, som kunne opkøbe fiskekvoter og købe små joller uden rent faktisk selv at fiske og uden at have lønudgifter. Tilsammen er ejeren endt med at sidde på mere end 10 pct. af de danske fiskekvoter.

Der er altså alvorlige huller i den eksisterende ordning, og ministeren kan ikke umiddelbart gøre andet og mere end at anmode selskaber som Kjeldsen om at afhænde deres ulovlige kvoter. Hvis de overhovedet bliver opdaget.

Der er brug for en ny fiskeripolitik
Hvis vi skal undgå misbrug af kvoter, så nytter det ikke at bede de store selskaber pænt om at overholde lofterne. Vi er nødt til at ændre i selve kvoteordningen.

Den tidligere Miljø- og Fødevareminister gjorde det klart, hun ikke agtede at ændre politik på området – og der er heller ikke tegn på at Esben Lunde har tænkt sig at ændre strategi.

Det finder vi i Enhedslisten dybt problematisk. Derfor har vi fremlagt en hav- og fiskeripolitik som modtræk og indspark til debatten om fremtidens fiskeri.

En politik, der i praksis og ikke bare i ord vil sikre bedre balance i dansk fiskeri til fordel for både naturen og yderområderne. Og sammen med SF og Alternativet har vi også netop fremsat et beslutningsforslag om at opsige det nuværende kvotesystem og i stedet indføre tiltag der kan styrke det danske naturskånsomme kystfiskeri.

Naturen bestemmer
I Enhedslisten mener vi, at fiskeripolitikken skal tage udgangspunkt i naturgrundlaget. Vist er bestandene af visse kommercielle fiskearter gået frem de seneste år, men for mange andre arter går det kun nedad. De arter kan vi kun redde, hvis fiskeriet tilpasses efter, hvad naturen faktisk kan bære også på langt sigt.

På den måde kan vi sikre os, at der også i fremtiden er fisk at fange i de danske farvande. I Enhedslisten mener vi også, at fiskeriet i Danmark skal opfylde nogle vigtige samfundsmæssige formål. Nemlig at sikre beskæftigelse i de kystnære yderområder, at sikre befolkningen sunde og nærende fødevarer, og så skal det foregå uden at ødelægge havmiljøet og fiskebestandene.

Vi kan sagtens gøre rigtig meget for at sikre en større biodiversitet i havområderne.

Det kan vi gøre ved at udlægge nogle havområder til beskyttede reservater, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber i vigtige gyde- og opvækstområder forbydes. Vi kan reducere udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer og vi kan stoppe råstofindvinding og bremse bifangst af fugle og marsvin. Endelig vil genetableret stenrev og muslingebanker også være en måde at øge biodiversiteten på. Alle helt afgørende og vigtige elementer når biodiversiteten i havene skal fremmes.

Vi skal gøre op med kvotesystemet
Men en helt central ting er også at vi tør at gøre op med det nuværende kvotesystem. Vi skal turde satse massivt på at fremme det kystnære fiskeri med mere skånsomme fiskeredskaber. At kystfiskeriet er særdeles trængt under det nuværende kvotesystem, konkluderede et kystfiskerudvalg allerede helt tilbage i 2009. Siden da er det branchens tilstand kun blevet værre.

Uden ændringer i kvotesystemet vil en ny generation af kystfiskere slet ikke se dagens lys. For kvotesystemet gør det nærmest umuligt for kystfiskerne at drive deres fiskeri lønsom.

Når vi skal satse på kystfiskeri, så skyldes det blandt andet, at det i modsætning til fiskeri fra bundtrawlere foregår skånsomt. Der er ingen udsmid, der er ingen negativ påvirkning af havbunden, og brændstofforbruget er minimalt. Det er også en form for fiskeri, der kan levere fisk af endog meget høj kvalitet.

Kystnært fiskere fastholder lokal beskæftigelse
At satse på det kystnære fiskeri vil desuden fastholde lokal beskæftigelse. For modsat de større fartøjer, der i stadig stigende grad lander i udenlandske havne, lander kystfiskerne lokalt. Det er paradoksalt i en tid med fokus på at sikre arbejdspladser i hele Danmark, at man ikke medtænker fiskeriet, for her er der virkelig mulighed for at sikre beskæftigelse i yderområder.

Ved at satse på det naturskånsomme kystfiskeri får man altså både et mere bæredygtigt fiskeri og flere arbejdspladser. I et samfundsperspektiv giver det mening, at det er her, vores fiskekvoter skal bruges.

Jeg besøgte fornylig en sildefiletfabrik Gilleleje. Her landes sild fra Kattegat, og det skaber en lokal beskæftigelse, som kunne øges yderligere, hvis silden blev forarbejdet mere, inden den eksporteres.

Her blev jeg præsenteret for et tankevækkende regnestykke; sildekvoter kan sælges for 26 kroner per kilo årlig fangstrettighed, men fiskere får kun tre kroner per kilo for den sild, der faktisk landes.

Kvotesalg giver ni års indtægt
Dvs. at ved at sælge kvoten kan fiskeren opnå samme indtægt som ved at fiske i knap ni år. Med de kvotepriser er det forståeligt, at nogle fiskere sælger kvoten.

Det er altså åbenlyst nødvendigt, at vi må indføre et system, hvor kvoter ikke på den måde sælges. I stedet bør statslige fiskerettigheder lånes til fiskere.

Med det nuværende kvotesystemet har staten reelt foræret fisk væk for milliarder til bare 1500 fiskere. Det er en god forretning for de få, mens de mange i fiskeribranchen kommer til at tabe. Det samme gør havmiljøet og alle os, der nyder glæde af det.

Fiskekvoter, der er blevet til en millioninvestering, skal føres tilbage til dem med gummistøvlerne på, der fisker på naturens præmisser. Til gavn for både naturen og for kystbyerne – og skal være med til at skabe et Danmark i reel balance.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: