Fire år til global katastrofe ved Arktis

Foto: NASA Goddard Photo and Video/CC BY 2.0

KLIMA – En af verdens førende eksperter forudser, at havisen ved Arktis vil kollapse i løbet af en sommermåned inden for de næste blot fire år.  Professor Peter Wadhams fra Cambridge University kalder det i den britiske avis The Guardian for en ‘global katastrofe’.

Helt nye tal f fra National Snow and Ice Data Center i Colorado viser, at den arktiske havis er tyndere end nogensinde før, siden man begyndte at måle i 1979.  45 procent af isen er forsvundet siden 1979.  Alene i år er 18 procent forsvundet, og isen har nu et omfang på 3,41 km2.

- Vi er nu i ukendt territorium, siger Mark Serreze, der er direktør for NSIDC. Mens vi længe har vidst, at der sker en global opvarmning, og at ændringerne først ville kunne ses og være mest udtalt i Arktis, var det få af os, der var forberedt på, hvor hurtigt ændringerne rent faktisk ville ske, siger han.

Kumi Naidoo, der er international generalsekretær i Greenpeace, er chokeret over de historiske tal.

- Dagens meddelelse er et afgørende øjeblik i menneskehedens historie. I lidt over 30 år har vi ændret den måde, vores planet ser ud, og snart kan Nordpolen være helt isfri om sommeren, siger Kumi Naidoo.

Vigtigste miljøsag i vores tidsalder
Han opfordret til en international koordineret aktion på den massive afsmeltning af havisen.

- Jeg håber, at fremtidige generationer vil markere denne dag som et vendepunkt. Vi skal beskytte det arktiske miljø mod virkningerne af klimaændringer og virksomhedernes ukontrollerede grådighed. Dette er nu den vigtigste miljømæssige sag i vores tidsalder, siger Kumi Naidoo.

Forsker ved NSIDC, Dr. Julienne Stroeve, er i øjeblikket ombord på Greenpeace-skibet, Arctic Sunrise, hvor hun har udført en række videnskabelige undersøgelser i Arktis. Og hun er også foruroliget over den voldsomme afsmeltning.

- Disse nye resultater betyder, at Arktis er gået ind i en ny klimaæra, hvor en kombination af tyndere is sammen med varmere luft-og havtemperaturer resulterer i mere afsmeltning hver sommer.
Tabet af sommerhavisen har ført til usædvanlig opvarmning af den arktiske atmosfære, som igen påvirker vejrmønstre på den nordlige halvkugle, der resulterer i vedvarende ekstremt vejr såsom tørke, hedebølger og oversvømmelser, siger forskeren.

Siden juni 2012 har mere end 1,8 millioner mennesker støttet Greenpeace’ Save the Arctic kampagne. Formålet med kampagnen er at få stoppet risikable olieboringer og storindustriel fiskeri i Arktis.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: