Et faktuelt indsprøjt fra Bæredygtigt Landbrug

KOMMENTAR – Vi giver her Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Bjarne Nigaard mulighed for at svare igen på søndagens indlæg fra Réne la Cour Sell. Foreningen har tidligere slæbt den forhenværende direktør for Danmarks Naturfredningsforening i retten. Debatten fortsætter her på OrganicToday.dk

Den forhenværende direktør for Danmarks Naturbeskyttelsesforening, René la Cour Sell (hvis navn man givetvis kan bevidst fejlstave på mange infantilt morsomme måder, såfremt man mener det underbygger sagligheden i budskabet) har i en kommentar søndag afgivet sin tolkning af henholdsvis en dom fra forleden i Østre Landsret, samt af forholdene omkring lukkede drikkevandsboringer som følge af pesticidforurening.

Tillad mig at bidrage med nogle faktuelle oplysninger til den videre vurdering af sagen, for de læsere der foretrækker en nuanceret og faktuelt baseret debat.

René la Cour Sell skærper i sin kommentar sin påstand om, at han er vidende om årsagerne til lukning af drikkevandsboringer, idet han skriver:

”Der er hvert år lukket mere end hundrede drikkevandsboringer som følge af industrilandbrugets forurening. Og industrilandbruget er ikke kun skyld i forurening af drikkevandet – de har også ansvaret for forurening af søer, vandløb og havene. Arter uddør som følge af deres overdrevne brug af gift.”

GEUS overvåger grundvandet
Hvert år udgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) en rapport kaldet ”Grundvandsovervågning”. Her følger man op på bl.a. pesticider i aktive vandforsyningsboringer.

På side 105 i rapporten for 2011 fremgår et oversigtskort over sådanne boringer, opgjort for perioden 1993 til 2010. Der er foretaget kontrol af 5.727 aktive indvindingsboringer. Af dem er der på et eller andet tidspunkt siden 1993 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i en koncentration der overstiger grænseværdien i lige under 250 af dem. De landbrugsintensive og arealmæssigt store områder i Vestjylland og på Lolland er repræsenteret med små 20 boringer, mens byområder som Århus, Odense, Ålborg og København samlet har over det dobbelte antal. Netop fordi opgørelsen er delvist historisk, altså tager målinger med helt tilbage fra 1993, har GEUS selv skrevet følgende anmærkning:

”Den enkelte aktive boring indeholder derfor ikke nødvendigvis pesticider i dag.”

Pesticider nedbrydes over tid
Over tid nedbrydes tidligere tiders pesticider altså.

I Miljøstyrelsens ”Redegørelse om jordforurening 2006”, der er udgivet i 2008, er i afsnit otte redegjort for årsager til lukning af vandforsyningsboringer i perioden frem til 2006. Af i alt 2.630 lukkede boringer i perioden, fremgår det af tabel 8.2, at 226 af disse kan henføres til fladekilder fra landbrug og skovbrug. Til sammenligning henføres 152 til industrigrunde, kloakledninger, lossepladser og olie/benzinanlæg.

GEUS udarbejdede 22. juni 2010 et notat til Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), der i sine netop opdaterede vedtægter beskriver sit formål som følgende:

”Foreningen varetager medlemmernes og den danske vandsektors interesser med henblik på at fremme en stabil, effektiv og etisk forsvarlig vand- og spildevandsforsyning på et højt kvalitetsniveau, og hvor forsyningen er baseret på et bæredygtigt miljø og hensyn til klimaforandringer.”

Af notatet fremgår:

”DANVA har bedt GEUS om at udarbejde et notat, der uddyber den eksisterende viden om, hvor mange vandværksboringer, der er lukket på grund af pesticider, og hvis muligt hvilke aktivstoffer det skyldes. … Der eksisterer i dag ingen præcis viden om, hvor mange vandværksboringer der er taget ud af drift midlertidigt eller permanent pga. pesticider.”

Bæredygtigt Landbrug har indrykket en annonce i Grovvarenyt om giftig retorik.

Over grænseværdien i 602 boringer
Miljøstyrelsen har den 26. juli 2011 som følge af et debatindlæg anført følgende:

”I følge (debatindlæggets forfatter) blev der i perioden 1999 – 2009 lukket 1273 vandboringer, fordi der var fundet rester af pesticider. Det er ikke rigtigt. Der er godt nok oplysninger i ”Jupiter databasen” om 1273 vandboringer af de 3.386, der er i den periode er taget ud af drift, indeholdt pesticider. Men det er ikke ensbetydende med at de er lukket af den grund. Kun de 602 af boringerne havde målt pesticider over grænseværdien.

I de 8 år fra 2002 til 2009 har kommunerne indberettet til Miljøstyrelsen at i alt 152 vandboringer blev lukket p.g.a. for højt pesticidindhold. Og tallet er faldende, så der de seneste år er indberettet mindre end 10 lukninger årligt.

Der er i perioden 1992-2009 godt nok fundet 1692 vandboringer med pesticidrester, men i langt de fleste, nemlig 1270 tilfælde lå pesticidindholdet under grænseværdien.

Skyldes helt overvejende fortidens synder
Det er også vigtigt at slå fast, at fundene i vandværkernes boringer helt overvejende skyldes fortidens synder, altså stoffer som for længst er forbudt eller pålagt væsentlige restriktioner på brugen – netop for at beskytte grundvandet.”

Siden 2002 har det være pligtigt til GEUS at indberette årsagen til permanent lukning (kaldet sløjfning) af en vandboring. Det fremgår af det statistiske materiale fra GEUS af 10. juli 2013, at der fra 2002 og frem til 1. juli 2013 er blevet permanent lukket 58.282 boringer. Ud af dette antal, er i alt 688 permanent lukket med angivelse af årsagen ”forurening”.

I de tre år forud for Rene la Cour Sells første udtalelse, altså 2008 – 2010 er der permanent lukket 33 boringer på grund af forurening. Af disse angives det for de syv, at forureningen er med pesticider, mens det for de resterende ikke angives at være pesticider.

Skøn foretaget af vandværkerne
Østre Landsrets dom af 19. november 2013 lægger bl.a. følgende til grund:

” … Det må endvidere lægges til grund, at René la Cour Sells udsagn bygger på de skøn, der er foretaget af navnlig DANVA, ved at sammenstille oplysninger om antallet af lukkede drikkevandsboringer, herunder skøn over lukninger på grund af pesticider, og statistiske oplysninger om, at landbruget er den største bruger af pesticider. Dette faktuelle grundlag finder landsretten, at René la Cour Sell var berettiget til uden selvstændig undersøgelse at anse for pålideligt, så langt det rækker. De oplysninger, René la Cour Sell havde til rådighed, gav imidlertid ikke sikkert grundlag for de konklusioner, der drages i udsagnet, om netop betydningen af landbrugets benyttelse af pesticider som årsag til lukning af drikkevandsboringer, men alene en grad af sandsynlighed for udsagnets rigtighed. Udsagnet rummer efter sin formulering en vis margin for både antal og perioden hvori der er sket lukning af drikkevandsboringer.

… Der skal foreligge tungtvejende grunde til at foretage indgreb i ytringsfriheden, der vedrører den offentlige debat i et demokratisk samfund om emner af almen interesse, ikke mindst af hensyn til, at andre ikke afskrækkes fra at deltage i denne debat. …

På den baggrund og efter en samlet afvejning finder landsretten ikke, at det kan anses for retsstridigt, at René la Cour Sell som direktør for Danmarks Naturfredningsforening som led i den offentlige debat og politiske proces om sikring af drikkevandet i forhold til landbrugets anvendelse af pesticider har udtalt sig som sket.”

Retten til at ytre sig
Det har været anført, at sagen har været en injuriesag. Dette er ukorrekt. Sagen har været anlagt som et civilt anerkendelsessøgsmål, med påstand om, at det omhandlede udsagn var retsstridigt, fordi det ikke var faktuelt dokumenteret.

Det er vores opfattelse, at retten lægger til grund, at udsagnet ikke kan faktuelt dokumenteres/bevises, men at der i en politisk debat er en vis margin til selv at tolke.

Rene la Cour Sell har med andre ord ret til at sige som gjort, som politisk statement, men han har ikke nødvendigvis ret.

De sprøjtemidler der i dag benyttes er alle godkendte af danske myndigheder. For at opnå godkendelse, skal midlerne leve op til et krav om, at de ikke er grundvandstruende.

Det kan og skal ikke fornægtes, at der for år tilbage har været ringere viden om effekter af sprøjtemidler, benyttet af alle typer industri, af myndigheder og af haveejere.

Men det er min opfattelse, at der for en fremadrettet løsning er brug for at fokusere på de faktuelle forhold og finde konstruktive svar på saglige spørgsmål om hvordan vi løser et fælles samfundsproblem.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: