Dyretransporter skal overvåges med gps

Dyretransporter skal fremover overvåges med gps, og dyrene skal have mere plads under transporten. Det er EU’s landbrugsministre i dag blevet enige om på det sidste rådsmøde under det danske formandsskab.

Køer og andre slagtedyr skal have bedre forhold under transporten.

Ministrene kunne derimod ikke blive enige om at stramme reglerne for at forkorte de lange transporttider for slagtedyr.

Fødevareminister Mette Gjerskov kalder det ‘en god dag for dyrevelfærd’.

Det er det ifølge ministeren, ‘fordi vi har besluttet, at vi skal sørge for bedre velfærd for Europas dyr’.

Et stærkt signal

Det danske formandskab har arbejdet hårdt på at opnå enighed om konklusioner på en dyrevelfærdsstrategi for 2012 – 2015 og på Kommissionens rapport om transport af dyr.

- Dagens vedtagelse af formandskabets konklusioner er et stærkt signal om, at dyrevelfærd er højt på dagsordenen i EU, og at der vil blive arbejdet på forbedringer.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: