DN: Unik mulighed for mere og bedre natur

Der er mange gode anbefalinger i Natur-og Landbrugskommissionens slutrapport, som netop er offentliggjort. Danmarks Naturfredningsforening har siddet med i kommissionens følgegruppe, og glæder sig især over forslagene om etablering af et nationalt naturnetværk og en naturfond, som vil gøre Danmark grønnere og naturen rigere og mere sammenhængende.

Ella Maria Bisschop-Larsen glæder sig forslaget om at etablere et naturnetværk og en naturfond.

Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger er resultatet af et års arbejde, som er fulgt tæt af blandt andre Danmarks Naturfredningsforenings præsident Ella Maria Bisschop-Larsen. Hun har siddet med i kommissionens følgegruppe og synes, at kommissionen har taget godt imod foreningens forslag.

- Vi har især arbejdet for, at der skal være mere plads og bedre vilkår for naturen på alle arealer, inklusive landbrugsarealerne, og for at de mest sårbare områder skal tages ud af den intensive landbrugsdrift. Kommissionens forslag om at styrke det ekstensive landbrug med dyr på græs og øge den økologiske produktion vil gøre en del af landbrugsarealet markant mere miljøvenligt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Grønt netværk af natur
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig også over forslaget om at skabe et nationalt naturnetværk af skove og naturområder, som blandt andet skal realiseres via en naturfond, der skal opkøbe landbrugsjord de steder, hvor der er størst potentiale for at omdanne det til nye, permanente naturområder. Det vil gøre den danske natur rigere, smukkere og mere sammenhængende, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

- Den nye nationale naturfond med 300 millioner kroner årligt fra staten kan måske udløse penge fra nogle af de store private fonde, og så begynder vi for alvor at se en forskel. Naturfonden skal ikke erstatte men forstærke den nuværende indsats for naturen og vil gøre det muligt at tage marker ud af den intensiv landbrugsproduktion, så det kan blive til ny natur eller afgræssede områder. På den måde vil vi få et landsdækkende net af grønne korridorer, hvor vilde dyr og planter kan trives og få lov at sprede sig, og hvor danskerne kan komme ud og nyde naturen, siger hun.

En samlet pakke
Kommissionens anbefalinger er nu præsenteret for politikerne. Nu er det op til regeringen og Folketinget at føre anbefalingerne ud i livet, og det er vigtigt, at de ”køber hele pakken”, sådan som kommissionens formand Jørn Jespersen også har peget på.

- Vi ser her en række anbefalinger, hvoraf nogle gør mest for naturen, og andre gør mest for at forbedre produktionen og lette gælden i landbruget. Det er vigtigt, at politikerne, som tager over nu, ser det her som en samlet pakke, så effekten af de lettelser, som kommissionen anbefaler for landbruget – for eksempel at der må bruges mere kvælstof på de mest robuste marker – bliver balanceret af, at de mest sårbare landbrugsarealer bliver taget ud af drift, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Renere vand
En anden vigtig anbefaling fra Natur- og Landbrugs-kommissionen til politikerne er, at de skal sørge for, at landmændenes brug af sprøjtegifte på markerne belaster miljøet mindre, og at vi får en bedre beskyttelse af det danske drikkevand.

Kommissionen anbefaler, at staten skal kortlægge de landbrugsområder, hvor sprøjtegift kan gøre størst skade på drikkevandet, og at kommunerne skal sætte ind med målrettede initiativer til at fremme omlægning til økologisk produktion i netop de områder.

- Nu har jeg siden den første pesticidhandlingsplan i 1986 fulgt med i hvordan det danske drikkevand bliver mere og mere belastet af sprøjtegifte, og vi er oppe på, at der er fundet sprøjtegifte næsten halvdelen af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen. Økologisk landbrug kan beskytte grundvand og drikkevand, fordi der ikke brugers sprøjtegift. Og så giver det sunde fødevarer og gør en masse godt for naturen og miljøet, så det kan ikke gå hurtigt nok med at få de anbefalinger ført ud i livet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Naturen beskyttes bedre

Også kommissions anbefaling om at naturarealerne skal beskyttes bedre glæder Ella Maria Bisschop-Larsen. Det får blandt andet betydning for de såkaldt §3-beskyttede arealer, som for eksempel søer, moser og enge, som er beskyttet natur ifølge naturbeskyttelsesloven. Men kun så længe de er registreret som natur.

Her anbefaler kommissionen, at de områder får en bindende registrering som natur og et forbud mod at bruge sprøjtegift og sprede gylle, som belaster de sårbare naturområder. Kommissionen anbefaler også, at landmanden får penge for at bevare levende hegn og andre små naturarealer på sin ejendom.

-Det er rigtig vigtigt, at de små naturområder, som ligger spredt i landbrugslandet, får en bedre beskyttelse, end de har nu. Moser og enge er hjemsted for en række dyr og planter, som ikke trives på de intensivt dyrkede marker, og en permanent registrering som natur kan sikre disse områder ikke forsvinder, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Fakta:

Om Natur- og Landbrugskommissionen:Idéen om kommissionen er formuleret i regeringsgrundlaget, da regeringen i 2011 besluttede at nedsætte “en hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugskommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.” (Regeringsgrundlaget, 2011).

Kommissionens medlemmer blev udpeget i foråret 2012, og kommissionens slutrapport indeholder 44 hovedanbefalinger og 144 konkrete forslag til hvordan naturen og landbrugserhvervet i Danmark kan styrkes. Læs mere om Natur- og Landbrugskommissionen.

Baggrunden for Natur-og Landbrugskommissionens arbejde er, at både naturen og landbrugserhvervet har problemer:

- Der er for lidt natur, og kvaliteten forringes. Og trods milliardinvesteringer i vandmiljøplaner gennem 25 år har vandmiljøet i fjorde og langs kyster ikke fået det væsentligt bedre. Landbrugserhvervet er også under pres. Dansk landbrug er blandt de mest forgældede i EU. Forspringet i produktivitet og konkurrenceevne er ved at blive indhentet af andre lande. Og der mangler investeringer. Situationen er uholdbar – både for naturen og landbruget.(Pressemeddelelse fra Natur- og Landbrugskommissionen, september 2012)

Verdens mest intensivt dyrkede land

Grunden til at dansk landbrug belaster miljøet så hårdt, er at Danmark er verdens mest intensivt dyrkede land. Landbruget ejer to-tredjedele af Danmarks areal, og mere end 90 procent af markerne bliver pløjet hvert eller hvert andet år.

Det betyder at 56 procent af hel Danmarks areal pløjes. Det er en dobbelt så meget som i for eksempel Holland og 75 procent mere end i Tyskland, da begge disse lande har meget store arealer med natur og græs. Både selve pløjningen og den kunstgødning, gylle og sprøjtegift, som landmændene spreder, belaster naturen og især vandmiljøet, som kvæles af de store mængder kvælstof fra gødningen og forurenes af rester af sprøjtegifte.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: