DN: Smal naturpakke med mange løse ender

NATUR – Indsatsen for at styrke biodiversiteten får et vigtigt løft med mere urørt skov, men der er stadig lang vej i forhold til at løfte internationale forpligtelser om at stoppe tilbagegangen af biologisk mangfoldighed, mener Danmarks Naturfredningsforening

Svampe gror på et gammelt, dødt træ i Gribskov. Gamle træer og dødt ved i skovene er afgørende for biodiversiteten. Foto: David Bachmann

Regeringen, Dansk folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti præsenterede i dag en ny naturpakke, som er resultatet af deres fælles bestræbelser for at gøre noget for natur og biodiversitet, som har det svært.

Pakken betyder, at der fra 2016 til 2019 bliver brugt 363,5 millioner kroner på udvalgte naturindsatser og reduktion af den øgede kvælstofudledningen som følge af landbrugspakken.

Aftalen betyder blandt andet, at der udlægges 13.300 yderligere hektar statskov, som tages ud af kommerciel drift, for at give bedre plads til dyr og planter. Dermed kommer det samlede areal op på 25.000 hektar.

- Vi har i dag skabt grobund for mere og bedre natur i Danmark. Naturpakken er med indsatsen for biodiversitetsskov en fremsynet aftale og den mest betydningsfulde nogensinde i forhold til at passe på vores natur ved at sikre en betydelig andel urørt skov og anden biodiversitetsskov, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

- Selv om vi går i gang med det samme, vil vi næppe selv nå at se de endelige resultater af pakken. Derimod vil vores efterkommere sende os en venlig tanke, når de nyder en natur, der er langt mere spændende end den, vi har i dag, håber han.

DN: Godt med mere urørt skov
Indsatsen for at styrke biodiversiteten glæder præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop Larsen.

- Vi er rigtig glade for, at der nu bliver gjort en indsats i skovene. Det har været længe ventet, men 25.000 hektar er for lidt, hvis det skal bringe Danmark i mål med at få vendt tilbagegangen i biologisk mangfoldighed, som vi har forpligtiget os til at gøre inden 2020, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun understreger, at der primært er tale om en indsats i statsskovene, men hovedparten af de nødvendige indsatsområder ligger i de private skove, og der indeholder pakken kun en meget begrænset indsats.

- Det er vigtigt, at indsatsen sker over hele landet. Vi har mange arter, som slet ikke findes i de statsejede skove. Set i det lys er det uambitiøst, hvad der er i pakken i forhold til private skove, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

WWF: En rigtig god begyndelse
Også WWF Verdensnaturfonden er tilfreds med, at vi nu får mere urørt skov.

- Det vil vi gerne kvittere for. Det er meget vigtigt for naturen og biodiversiteten med mere urørt skov. Og det får vi nu med Naturpakken. Det er der virkelig grund til at glæde sig over, siger WWF Verdensnaturfondens generalsekretær Gitte Seeberg.

- Med Naturpakken får vi i alt 16.600 hektar urørt naturskov, heraf 3.300 hektar i private skove. Det er en rigtig god begyndelse, men WWF Verdensnaturfonden anbefaler fortsat, at der udlægges i alt 75.000 hektar til urørt skov. Nemlig 50.000 hektar i private skove og 25.000 hektar i statsskove, understreger Gitte Seeberg.

På andre områder er WWF imidlertid mere kritiske.

- Naturpakkens kvælstofreduktion er mikroskopisk og tilmed frivillig. Virkelig svært at blive begejstret for den del af aftalen. Det er ikke godt nok, siger Gitte Seeberg.

Omprioritering af eksisterende midler
Pakken indeholder flere videreførsler af naturgenopretningsprojekter, som har været undervejs siden den tidligere regering, og hertil kommer en plan for at styrke natur i byerne. Pengene kommer hovedsageligt fra omprioritering af eksisterende midler.

- Det er godt, der er en politisk aftale om, at naturen i Danmark skal have et løft. Jeg havde dog gerne set, at det var en bred aftale, for det er det naturen har brug for – et klart mål og en stabil retning, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Ændringer i beskyttet natur
Aftalen lægger samtidig op til en række tiltag, der skal se på mulighederne for at flytte rundt på natur. Man vil undersøge mulighederne for mere erstatningsnatur og samtidig skal kigges på mulighederne for at flytte rundt på afgrænsningen af beskyttede naturarealer – de såkaldte natura 2000 områder.

- EU har tidligere løftet pegefingeren overfor det beskedne danske Natura 2000-areal, så derfor er det bekymrende, at der nu er planer om at flytte på grænserne for den beskyttede natur, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Derudover står der i aftalen, at man vil ændre regler for ammoniakudledning fra husdyrbrug. Det er bekymrende, mener Danmarks Naturfredningsforening, fordi ammoniak allerede i dag udgør en væsentlig trussel for mange naturarealer.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: