Den Økologiske Have må dreje nøglen om

ØKOLOGI – Den Økologiske Have i Odder er gået konkurs. Kassen er tom, og alle medarbejderne er holdt. De har ikke fået løn siden 31. august, oplyser havens tidligere leder Marie Christensen.

Marie Christensen og de øvrige medarbejdere har ikke fået løn siden 31. august.

Den Økologiske Have i Odder er gået konkurs. Kassen er tom, og alle medarbejderne er holdt. De har ikke fået løn siden 31. august, oplyser havens tidligere leder Marie Christensen.

- Der er indgivet konkursbegæring, og vi afventer nu, at skifteretten i Aarhus behandler sagen, siger hun til OrganicToday.dk

For blot et par uger siden varslede havens bestyrelse, at medarbejderne skulle fyres med virkning fra 30. november for at spare penge. Men alligevel har der ikke været penge til at udbetale september-lønningerne.

For spinkelt økonomisk grundlag
- Det er ikke én ting, men en kombination af mange forskellige faktorer, der til sidst gjorde det umuligt for os at fortsætte, forklarer Den Økologiske Haves bestyrelsesformand, Jens Thejsen.

Haven har haft uforudsete udgifter, vejret har drillet hele sommeren, og det har resulteret i færre entréindtægter end ventet. Desuden stoppede Odder Kommune i slutningen af 2010 med at bruge haven som aktiveringsplads for de ledige.

- Det er ikke de helt store poster, det drejer sig om, men da haven hele tiden har haft et alt for spinkelt økonomisk grundlag, har det været tilstrækkelig til at slå os ud af kurs, siger Jens Thejsen.

Bestyrelsens har i de seneste uger arbejdet i døgndrift for at finde en holdbar løsning, men indtil videre uden held.

Kompetente folk indover
- Vi har også haft kompetente økonomer indover for at hjælpe os, men vi har altså ikke kunnet undgå en betalingsstandsning, siger Jens Thejsen.

Han siger, at den nuværende bestyrelse ikke har tænkt sig at kastehåndklædet i ringen, men fortsat vil knokle på for at finde en løsning, og alt er i spil: En ny ejerform og en ny bestyrelse er blandt de forslag, Jens Thejsen selv nævner som en del af en kommende helhedsløsning for Den Økologiske Have.

- Haven er simpelthen for værdifuld til, at vi vil miste den. Mange bakker op om projektet, så vi er forpligtet til at få den i gang igen, siger Jens Thejsen.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: