Dårlig idé at give køb på randzoner

LANDBRUG – Landbruget jubler: Regeringen har indgået forlig med de borgerlige partier. Men det er en rigtig dårlig idé at halvere arealet af randzoner fra 50.000 til 25.000 hektar, mener Det Økologiske Råd.

Randzonerne skal dæmme op for landbrugets egen forurening, men nu er regeringen villig til at sløjfe halvdelen.

Det er en rigtig dårlig idé at halvere arealet med randzoner fra 50.000 til 25.000, som regeringen netop har forhandlet på plads med de borgerlige partier.

Det mener Det Økologiske Råd, som peger på, at randzonerne er et effektivt virkemiddel, der kan mindske udledningen af kvælstof, fosfor og pesticider til vandmiljøet. Randzonerne er også med til at beskytte biodiversiteten – det vilde dyre- og planteliv. Og endelig vil de reducere udslip af klimagasser, fordi man dermed tager nogle af de mest kulstofholdige jorde ud af dyrkning.

- Det vil være rigtig ærgerligt, hvis man reducerer randzonerne. De er et kinderæg, som beskytter vandmiljøet mod både kvælstof, fosfor og pesticider. Og som en ekstra bonus hjælper de til at opretholde et alsidigt dyre- og planteliv, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Grøn vækst
Randzonerne blev i 2009 besluttet som led i den borgerlige regerings Grøn Vækst udspil. Det var en delvis kompensation for de naturværdier, som gik tabt, da man pløjede 121.000 ha brakarealer op i 2008-2009. Men VK-regeringen nølede med at omsætte beslutningen til handling.

Randzonerne var i spil allerede fra 2003 som led i Vandmiljøplan 3 – men her som en frivillig ordning. Dette kunne været blevet en succes, hvis landmændene var gået positivt ind i udpegningen af randzonerne i form af de mest sårbare jorder. De nuværende randzoner udlægges generelt 10 m på hver side af vandløb og søer – og vel at mærke med fuld kompensation til de landmænd, som går ind i ordningen.

- Landmændene kritiserer, at randzonerne er generelle. Men politikerne har netop valgt dette, fordi landmændene ikke selv ville bidrage positivt til en intelligent løsning. Og nu nærmer vi os deadline, hvor Danmark skal leve op til EU’s vandmiljøkrav, pointerer Christian Ege.

Kan ikke bare udskyde
Randzonerne et vigtigt tiltag, som bør gennemføres her og nu. Det Økologiske Råd foreslår, at man hen ad vejen får mulighed for at fritage bestemte vandløb fra kravet, hvis det kan påvises, at det ikke har væsentlig effekt ved netop disse vandløb. Landbruget ønsker målrettet regulering og henviser til Natur- & Landbrugskommissionens rapport, som netop foreslår dette. Men randzoner er i nogen grad et målrettet virkemiddel, idet jord netop tages ud af dyrkning langs vandløb og ikke bare generelt.

- Man kan så senere gøre randzonerne endnu mere målrettede. Men vi kan ikke bare udskyde enhver handling, indtil vi har den ideelle løsning. Alt tyder på, at det vil tage lang tid at lave den kortlægning af jorden, som er nødvendig for de langsigtede intelligente løsninger, slutter Christian Ege.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: