Dansk Folkeparti om finansloven

Dansk Folkeparti håner Enhedslisten og siger, at regeringens parlamentariske grundlag “er billigt til salg”.

Kristian Thulesen-Dahl mener, at Enhedslisten har solgt sig selv for billigt.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl undrer sig over, hvor alle Enhedslistens skrappe krav er blevet af.

- Når man har hørt Enhedslistens udmeldinger under forhandlinger kunne man have forventet, at de ville have stået mere fast over for regeringen. Tag for eksempel energirenoveringerne. Frank Aaen sagde, at det var en betingelse for, at Enhedslisten ville gå med i aftalen, men sådan blev det ikke, siger DF-formanden til Berlingske.

Har spillet samme rolle
Dansk Folkeparti har i årevis selv med stor dygtighed spillet samme rolle som Enhedslisten og ageret støtteparti for den borgerlige regering fra 2001 og frem til folketingsvalget sidste år, da Venstre og Konservative tabte og måtte kaste håndklædet i ringe.

Kristian Thulesen Dahl siger, at Dansk Folkeparti støtter flere af initiativerne i finanslovsaftalen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: