Betal, eller vi sprøjter!

Den moderne agroproducent har skaffet sig legal magt til at true byernes drikkevand med kemikalier, hvis han ikke får kompensation. Der er reelt tale om “beskyttelsespenge”, mener journalist og gårdejer Kjeld Hansen.

Kjeld Hansen er træt at landbrugets mafiametoder. Han mener, landmændene kræver beskyttelsespenge for at lade være med at fylde grundvandet med gift.

I et debatindlæg i Altinget langer han kraftigt ud efter landbruget, og den mafiamentaliet, han mener har bredt sig hos en del af landbruget.

- I gamle dages landsbysamfund var hestetyv og brøndforgifter, det værste man kunne være. Også i dag fordømmes hestetyven, mens brøndforgifter er blevet en lukrativ levevej, skriver Kjeld Hansen.

- Den moderne agroproducent har skaffet sig legal magt til at true byernes drikkevand med sine landbrugs-kemikalier, hvis ikke han får kompensation.

- Det måtte Esbjerg kommune sande i 2009, hvor en landmand i Brørup pressede kommunen til at betale over en halv million kroner for at sikre grundvandet. Landmanden ville ikke frivilligt opgive at sprøjte på 11 hektar rundt om vandboringen. Betal, eller jeg sprøjter, var holdningen.

- Siden 2001 har Aarhus kommune betalt “beskyttelsespenge” for sprøjtefri landbrugsdrift på 126 hektar i Beder-området syd for byen, og kommunen har også drevet sine egne 256 hektar uden gift i en årrække. Imidlertid er det langt fra nok til at sikre rent drikkevand til de 315.000 borgere i Danmarks næststørste kommune.

I foråret 2012 fremlagde kommunen en indsatsplan til beskyttelse af drikkevandet i Mårslet-Beder-Malling området. Her var der behov for sprøjtefri drift af 623 hektar, og de tre vandværker i området var parate til at lade forbrugerne betale 47 lodsejere for at langtidsparkere sprøjten.

Men åbenbart ikke nok.

Rasende landboformand

Formanden for landboforeningen i området blev “rasende”, ifølge Aarhus Stiftstidende, da han hørte om kompensationens størrelse.

“Man tilbyder landmanden 90.000 kr. pr. hektar. Det er at gøre grin med erhvervet”, udtalte han.

Hvad århusianerne siger til at skulle betale millioner af kroner i “beskyttelsepenge”, har Aarhus Stiftstidende derimod ikke boret i, skriver Kjeld Hansen i sit indlæg.

Grundvandet i Aarhus Kommune er under kraftigt pres, og mange steder er der fundet rester af sprøjtegifte i grundvandet.  Aarhus Vand har undersøgt 318 boringer i kommunen og fundet sprøjtegifte i 36 procent af dem.

Det betyder, at 6000 hektar jord omkring Aarhus by skal friholdes for sprøjtegift. Det drejer sig om en tredjedel af landbrugsjorden i kommunen, og prisen vil blive noget i omegnen af 250 mio. kr., hvis alle potentielle “brøndforgiftere” skal købes ud.

Samfundsøkonomisk er det heller ikke billigt bare at lade landbruget forurene videre. Typisk koster det 2-5 mio. kroner at etablere en ny boring. Dertil kommer, at nye boringer ikke kan dække behovet for rent vand på længere sigt. Fra hele landet rapporteres der om sprøjtegifte i grundvandet, og til sidst vil der ikke være flere nye steder at bore, hedder det i debatindlægget.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: