Alt børnetøj i føtex bliver økologisk

ØKOLOGI – Børnefamilierne køber i stigende grad økologisk tøj, når de mindste skal klædes på. I føtex, hvor salget af børnetøj er i stor vækst, er over halvdelen af salget nu økologisk. I 2018 skal alt børnetøj til de mindste være økologisk.

Over halvdelen af det børnetøj, der sælges i føtex, er fremstillet af økologisk bomuld.

Økologi hitter, og det gør det ikke kun, når vi køber tomater, mælk eller kød. Økologisk tøj bliver også i stigende grad lagt i kurven, når familierne køber tøj til de mindste.

I føtex har man nået en milepæl, idet mere end hver andet stykke solgte børnetøj nu er økologisk. Og salget af økologisk tøj er gennem det seneste år steget med mere end 55 procent i føtex-butikkerne.

- Økologisk tøj er for alvor blevet et pejlemærke for mange børnefamilier, som meget bevidst går efter økologisk bomuld, når de køber børnetøj. Efterspørgslen og salget er steget meget markant og i sådan grad, at over halvdelen af alt vores solgte børnetøj er økologisk, fortæller Thor Jørgensen, der er direktør i føtex.

Til produktion af tøj i økologisk bomuld er bomulden dyrket uden brug af pesticider eller kunstgødning til gavn for miljøet og bomuldsarbejderne.

Alt børnetøj i føtex bliver økologisk
Tendensen i føtex er meget tydeligt, og hvis man frasorterer eksempelvis regntøj, som ikke kan være økologisk, ville den økologiske andel af salget være endnu større. Kigger man isoleret på for eksempel bodystockings og andet tøj i bomuld er øko-andelen af det samlede sortiment oppe på hele 75 procent.

- Vi har styrket vores sortiment af økologisk børnetøj markant, så en stor del af vores børnetøj i dag er økologisk. Og den udvikling vi vil fortsætte med. Derfor arbejder vi helt konkret på, at alt vores børnetøj til de mindste bliver økologisk i 2018. Vi er overbevidste om, at endnu flere børnefamilier vil efterspørge det, og da vi også samtidig kan sikre både høj kvalitet og en stærk pris, siger føtex-direktøren uddybende.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: